DropDownMenu

Tissøringen

Tissø


Tissø Fra Nationalmusset(www.natmus.dk):

Tissø Ringen
1977 blev denne 1,8 kg tunge halsring af guld fundet ved markarbejde på Kalmergården vest for Tissø - den sad fast på såmaskinen. Den er fremstillet i det 10. årh. e.Kr. og er ca. 30 cm i diameter. For guldet kunne man købe 500 stykker kvæg i vikingetiden. De arkæologiske undersøgelser har afsløret, at guldringen nok har tilhørt den rige viking, som ejede storgården ved Tissø. Hvordan den er endt i jorden, ved vi ikke - som offer eller hengemt skat i urolige tider?
Den aristokratiske arkitektur samt de mange fund af eksklusive smykker og våben af høj kvalitet viser, at velstående mænd og kvinder boede på stedet i næsten 500 år. Der er ingen tvivl om, disse personer tilhørte den absolutte elite blandt datidens befolkning – måske var de endda en del af kongeslægten? I Gl. Lejre på Sjælland og i Järrestad i Skåne er der udgravet stormandsresidenser, som på mange punkter har store ligheder med storgårdspladsen ved Tissø. En mulig tolkning er, at Tissø nok var en kongsgård, men kongeslægten havde sin permanente bolig og begravede sine døde i Gl. Lejre.
Med passende mellemrum rejste kongen omkring i landet til sine kongsgårde, hvorfra han kunne føre kontrol med sit rige, afgøre tvister, indkræve afgifter og udføre sine hverv indenfor kulten. En mobil eller rejsende kongemagt kendes også fra Kontinentet i årene fra ca. 550 til 1000 e.Kr., bl.a. hos merovingerne og senere hos karolingerne og ottonerne. Kombinationen af kongsgård, kultsted og marked ses f.eks. i Karl den Stores pfalzkompleks i Aachen. Når kejseren kom forbi paladset med hele sit hof, opstod der marked med et mylder af handlende og håndværkere. Det er netop denne form for opblomstring af aktivitet, der også kan påvises på Tissø.
Hvem var stormanden på Tissø-gården?



Stormandsslægten ved Tissø
I yngre jernalder og vikingetid var der stor forskel på fattig og rig. Stormandsslægterne demonstrerede deres magt og position med prangende boliger og store ejendomme. Flere storgårde blev anlagt i 6. årh. e.Kr. og var i brug til og med vikingetiden. Her afholdt ejerne gæstebud for landets førende personer i mægtige haller. Stormanden havde mange funktioner i datidens samfund; han var befolkningens beskytter og ofte også hærfører. Måske var han medlem af kongens livvagt, hirden. Derudover forestod han vigtige religiøse ceremonier og organiserede markeder for handel og håndværk. Mange af disse aktiviteter fandt sted på selve storgården.
Kultbygninger og offersteder
Udgravningerne af vikingetidens stormandsgård ved Tissø på Vestsjælland har afsløret forhold omkring datidens førkristne offerskikke. Kultbygninger på stormandsgårde og offerpladser i landskabet er blevet udgravet gennem de seneste årtier, men først i dag begynder vi at kunne forstå deres baggrund og funktioner. Ritualerne spændte fra store offerfester på stormandsgårdene, over ofring af våben, smykker og værktøj i søer og åer, ofring af dyr og genstande på kultpladser ude i naturen, samt endda mennesker. De nordiske guder krævede ofringer for at kunne opfylde ønsker om frugtbarhed, krigslykke og velstand.
De nye arkæologiske resultater forklarer flere af de oldnordiske sagaer og eddadigtes hidtil svært forståelige beskrivelser af vikingernes førkristne religion og dens ritualer. I disse kilder, som blev nedskrevet i middelalderen, omtales offerhandlingerne ofte samlet under betegnelsen blót. De moderne arkæologiske udgravninger kan nu hjælpe med til at forklare vikingernes udtryk som blót (= ofring), hørg / horgr (= kultbygning / offersted) og hov (= halbygning).

Sebbersund fundene


LIMFJORDEN
I vikingetiden var Limfjorden et sund, åbent i øst og vest, og dermed et gennemsejlingsfarvand. Som forbindelsesvej mod vest til England, Skotland og Irland og mod nord via Sløjen Kanalen til Norge var Limfjorden et af de vigtigste farvande i det danske rige.
Aggersborg fra 980’erne er landets største ringborg, som således var nøglen til Kattegat.
Knud den Hellige samlede ledingsflåden i Limfjorden. Harald Hårderådes flåde undslap måske til Norge gennem Sløjen Kanalen.
Den østlige Limfjords “bjerge” har dannet en effektiv meldekæde for signal med bavnebål: Marbjerg, Alsbjerg (med Baunehøj), Skt. Nikolaj Bjerg, Gjøl Bjerg, Voerbjerg (vardebjerg), Signalbakken i Ålborg, Storvorde (varde), Lillevorde, med flere.
KULTURFORBINDELSER
Mens handelspladsen i 900 og 1000-tallet vokser sig stor, skifter man religion i Danmark. Arkæologiske fund i Sebbersund viser, at der er en meget kraftigt kulturforbindelse mellem Limfjordsområdet, den nordlige del af De britiske Øer og Sydvestnorge. Det er indenfor dette kulturområde, at engelske missionærer arbejder. At den tidligste kristendom dukker op på en handelsplads, er heller ikke så usandsynligt. Hvis den engelske mission skulle udbrede sit budskab, skulle det være steder, hvor der kom mange mennesker, og her er en handelsplads et nærliggende sted.
VIKINGETIDENS SEBBERSUND
I den smalle østlige Limfjord ligger Sebbersund ved Skt. Nikolaj Bjerg, midt mellem de naturbetingede overgange mellem Himmerland og Vendsyssel ved Ålborg og Aggersund. Fra Sebbersund er der også god kontakt langt sydpå i Himmerland.
I begyndelsen af 90’erne blev der gjort detektorfund, som stammer fra sen jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Fundene blev gjort i et depot af opgravet jord.
Nordjyllands Historisk Museum påbegyndte udgravninger foranlediget af et byggeprojekt. Det viste sig snart, at fundene var så spændende, at de kunne tiltrække bevillinger, så udgravningerne kunne fortsættes.
Udgravninger i 1996 er gennemført bl.a. med en forskningsbevilling fra Carlsbergfondet. Det Obelske familiefond og fonden af 27/12 1967, har støttet udgravningen og bearbejdningen af stavkirke og kirkegård.
I graveområdet blev fundet et område med grubehuse (1) og et handels- og håndværksområde (2). Sydligst i graveområdet fandt man stolpehuller fra mindst 2 trækirker omgivet af en kirkegård (3).
Sankt Nikolajs Bjerg har været et godt sted at sætte hinanden stævne. Bjerget var dengang som nu, synligt i hele Nibe Bredning og kendt af alle i den østlige Limfjord. Vandstanden var ca. 25 cm højere end i dag.
Det hele er sikkert startet som en markedsplads. Efterhånden er der kommet flere og flere håndværkere til, og markedspladsen er vokset til en betydelig handelsplads. På og omkring næsset var der ikke plads til landbrug af betydning, så det var handel, håndværk og fiskeri, der var drivkraften for bebyggelsen. Handelspladsen voksede sig stor efter datidens forhold og dækkede i sine velmagtsdage 6 til 7 hektar.
GRUBEHUSE
Fra Sankt Nikolaj Bjerg kunne der iagttages pletter i kornet på markerne nord for bjerget. Disse pletter er opstået, fordi der har været bygget grubehuse på stedet.
Grubehuse er små arbejdshuse / beboelseshuse, som er bygget på den måde, at man har gravet et hul med en dybde på 50 - 80 cm. Derefter har man sat et sadeltag over. De fleste huse er runde og ca. 3 meter i diameter. Når et hus var forladt, blev hullet fyldt op med affald, som er blevet til muld. 1000 år senere kan man så se, at kornet har bedre vækstbetingelser, der hvor der har været huse. Der kunne på marken tælles omkring 150 grubehuse. Undersøgelser i grubehusområdet viser at der har været endnu flere.
Fund af vævevægte og tenvægte viser at mange af husene blev brugt som væveværksteder.
I husene er der fundet affald af flere forskellige slags: mange skår af lerkar, gryder af klæbersten, rester af kværnsten fra drejekværne og hvæssesten af skiffer. Knogler fra husdyr og fisk. Glasperler, både hjemlige og importerede.
MARKEDSPLADS OG HÅNDVÆRKER OMRÅDE
Midt i vikingebebyggelsen er der fundet rester af et markeds- og håndværkerområde.
Her er der gjort mange fund. Det, der er mest specielt, er genstandene af metal. Disse er primært af bronze, men guld, sølv og jern er også repræsenteret.
Mellem genstandene er der mange smykker, men der er også fundet vægtlodder og møntvægte. Håndværkerpladsen giver sig til kende ved bunker af slagger, rester af esser, støberester og ufærdige genstande, som tyder på smedevirksomhed, og at genstande af jern, bronze, sølv og guld er fremstillet på stedet.
KIRKE OG KIRKEGÅRD (
Sydligst på pladsen er der fundet stolpehuller, som viser placeringen af en trækirke, opført med et rektangulært skib med et smallere kor mod øst, og har haft en samlet længde på 13 meter og en bredde på mellem 4 og 6 meter. Fundene tyder på, at der har været mindst to trækirker, som har afløst hinanden. Hvornår trækirken ved Sebbersund bygges er endnu usikkert.
Omkring kirken lå kirkegården på ca. 40 x 40 meter som var afgrænset af en grøft. Udgravningerne viste en lang række grave, og at det var kristne begravelser. Gravene er orienteret øst-vest, og de gravlagte har fået en “hovedpude “af græstørv, så de ser mod opstandelsen i øst. Da det er kristne grave, fik de døde hverken gravgaver, eller personlige ejendele med. Gravene er derfor vanskelige at datere.
I de fleste grave er der kun bevaret antydning af den begravede, evt rester af tandemalje. Kun hvor kridtet ligger højt er der bevaret skeletrester. Analyser viser, at der blandt de begravede også er “fremmede”, altså personer som ikke stammer fra lokalområdet.
Der var også grave under den nuværende sti. Det vurderes at der er hen mod 1000 grave. Der kan være flere, da arealet mellem stien og Bjerget er ikke undersøgt.
Bådgrave og dejtrug
Knap halvdelen af de døde er begravet i kister, som er lavet af materiale, man havde ved hånden eller let kunne skaffe. Af de 468 grave der er undersøgt er de 63 bådgrave, hvor kisten blev lavet af skibstømmer. Stævne af mindre både er anvendt som kister og det samme gælder små stammebåde. Til barnekister er bl.a. anvendt dejtrug og slagtertrug. Barnegrave er endnu et tegn på at det er en kristen begravelsesplads, idet der er ikke fundet så små børn i hedenske grave.
Stenkistegraven
En grav skiller sig ud fra resten ved at være stenbygget. Sider og låg var af kløvede granitsten, mens der i gravens vestende var placeret en stor kridtblok med en udhugget niche til hovedet. Til at tætne kisten var anvendt mørtel og det er et af de ældste fund af mørtel i Nordjylland. I stenkisten lå et velbevaret skelet, på ca. 150 cm. Kraniet er faldet lidt ned, da puden, det har hvilet på, er gået til.
I begyndelsen troede arkæologerne, at det var en mandsgrav, men analyser af skelettet viste, at det er en kvinde, der er begravet her.
Stenkirken på Bjerget
Trækirken afløstes af en 20 meter lang romansk stenkirke med skib og kor på nordspidsen af Sankt Nikolaj Bjerg. Denne kirke har været viet til Sankt Nikolaj som var skytshelgen for handel, søfarende, fiskeri og nødstedte jomfruer. Dette passer meget godt på vikingebebyggelsen, hvor handlen ses tydeligt i materialet og hvor fiskeriet formodentligt også har spillet en stor rolle. Kirken blev senest udgravet i 2002 i forbindelse med Dronning Margrethes besøg ved Nibes købstads 275 års jubilæum.
FISKERI
Med Sebbersunds beliggenhed, er det klart at fiskeriet har betydet meget. Der er fundet fiskeknogler i mange grubehuse. I en prøve var der 1500 knogler. Heraf var 98% skrubber. Resten var ben fra hornfisk, sild, helt, ulk, laksefisk og ål.
Dette passer godt sammen med de mange fund af lystergrene til piglystre, som netop anvendes til fladfisk. Fiskeri på de lavvandede bredninger foregik fra små både, som dem der er fundet på kirkegården.
HANDELSFORBINDELSER
Overalt på pladsen finder vi spor af de handelsvarer, der er kommet til Sebbersund udefra.
Nogle handelsforbindelser er lettere at belyse end andre.
I Sebbersund er der fundet mange produkter, hvis råmateriale skal findes i Sydnorge. Det gælder bl.a. jernet. I jernknivene er der sporstoffer, som viser at jernet er udvundet i Sydnorge. Herfra kommer også hvæssesten (slibesten) og gryder af klæbersten. I huse er der fundet rester af kværnsten både af Rhinsk basalt og af norsk glimmerskiffer.
Også smykker optræder som handelsvarer. Der er fundet remspænder, som er er importeret fra Nordøst England og cirkulære og emaljerede pladefibulaer, som stammer fra sydøst England. Et enkelt arabisk bæltebeslag vidner om forbindelse endnu længere væk.
Egil Skallagrimssons Saga
Ud over smykkefund er det straks mere vanskeligt at belyse de varer, der er solgt fra Sebbersund. Vi har dog en enkelt skriftlig overlevering, som kan give et fingerpeg.
I Egil Skallagrimssons Saga står: "Styrmanden hed Thore Thruma. Han var Kong Harald Hårfagers årmand og bestyrede kongens store gård på Thruma i Viken. Thore havde faret til Øre for at købe tunge, malt, hvede og honning". Det kan tolkes derhen, at nordmænd hentede landbrugsvarer, og fisk i Danmark. Landbrugsvarer som en handelsvare er meget vanskeligt at påvise arkæologisk.
HVORFOR FORSVINDER PLADSEN?
Engang i begyndelsen af 1100-tallet lukker Limfjorden i vest og nord og bliver til en rigtig fjord. Fjorden bliver mindre salt. Fiskeriet ændres, det er en omstillingstid.
Med denne lukning sker der en afsnøring af handelsvejene til Sebbersund fra især Norge og England og fjorden mister sin centrale, strategiske betydning.
Kun en lille del af området er undersøgt. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som venter på senere arkæologiske udgravninger og fortolkninger.
Foreningen Vikingebyen i Sebbersund arbejder for at opføre en trækirke på stedet, en udstillingsbygning og for at udgravningerne videreføres.
Vi formidler viden og interesse for Vikingebyen ved at bygge grubehuse og holde aktivitetsdage med arbejdende værksteder.
Teksten fra "Udgravning er udarbejdet i 2015 af Vikingebyen i Sebbersund ud fra tidligere beskrivelser af Peter Birkedahl og Erik Johansen, Nordjyllands Historiske Museum som foretog udgravning af Sebbersund pladsen.