DropDownMenu

Rundborge
I Danmark er der 4 rundborge : Aggersborg , Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg.

Aggersborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Aggersborg set fra luften

Kopi af guldarmring fundet ved Aggersborg
Aggersborg er Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden.
Borgen har en indre diameter på 240 meter, og hele anlægget er langs voldgravens yderkant 288 meter bredt. Mellem volden og graven var et ca 8 meter bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 meter dyb, mens volden var ca. 4 meter høj. Volden var bygget af jord og tørv, afstivet og beklædt med egetræ. Øverst var der et brystværn af træ. Den nuværende vold er lavere end den oprindelige, den er opført i begyndelsen af 1990'erne, og den markerer blot, hvor det oprindelige anlæg lå. De fire hovedgader går, som ved alle de andre trelleborge, fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne. De er ført gennem volden som tunneler for ikke at svække forsvaret af borgen. I hver fjerdedel af cirklen, hvor husene lå, løb flere små tværgader.
Anlægget er svært at datere, da der under det ligger en landsby med grubehuse og langhuse fra germansk jernalder. Men det er formentlig bygget nogenlunde samtidig med de andre trelleborge – højst sandsynligt omkring år 980 da Harald Blåtand og/eller Svend Tveskæg regerede landet. Borgen er bygget i løbet af 1 – 2 år og har kun været anvendt i omkring 5 – 20 år.
Med de 48 langhuse antages det, at der har været plads til op mod 5000 mand. Husene ligger med tolv langhuse i hver fjerdedel af cirklen. De er alle orienteret i retningen nord/syd eller øst/vest. Af de oprindelige træhuse er kun stolpehullerne tilbage. Deres indbyrdes placering, hældning og dimensioner samt viden om husenes udformning fra Cammin-skrinet, et husformet relikvieskrin, og husformede gravsten fra England, har givet viden til opførelsen af en rekonstruktion af trelleborgenes huse. Husenes konstruktion kaldes bulkonstruktion. Rekonstruktionen ligger ved Fyrkat. Husene havde buede tagrygge og buede langsider som et skib. De var 32,5 meter lange og 8,5 meter brede. De var opdelt i en lang midterhal på 19,5 meters længde med mindre rum i gavlene. Til opførelse af et enkelt af husene ved Aggersborg krævedes 66 store egetræer. Til hele bebyggelsen med trækonstruktionen i voldene og træ til husene har der været brugt omkring 5000 store egetræer.
Fra udgravningen af anlægget er fundet mange oldsager. Mange importerede luksusvarer er fundet – f.eks. fandtes der i det største hus perler af bjergkrystal og stumper af glaskander. I et stolpehul lå en sammenklemt guldarmring, det største guldfund i Danmark efter guldhornene. Guldarmringen er kopieret og kan ses på museet ved anlægget.
Aggersborgs beliggenhed – beskyttet og dog let tilgængeligt med skib – skal ses i lyset af, at Limfjorden på borgens tid var åben for sejlads i tre retninger: vest, øst som i dag, men dengang også mod nord gennem Sløjen. Muligvis har man måttet trække skibene forbi Løgstørgrunde. Desuden lå Aggersborg ved en af den ældgamle hærvejs tre passager over Limfjorden (der var også overgange ved Staun nord for Farstrup og en anden ved Lindholm Høje i Aalborg-forstaden, Nørresundby). Aggersborg ligger altså strategisk usædvanligt godt placeret i et trafikknudepunkt, både for øst-vest og nord-sydgående trafik. Men der er stadig uvished om, om Aggersborg var et magtcenter til kontrol af handel og interne stridigheder eller det var en kaserne/træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England. Se også[redigér | redigér wikikode]
Fra Hanherred.dk
Højt på skråningen mellem Aggersborg Kirke og Limfjorden ligger vikingeborgen Aggersborg. I århundreder var der ikke andet at se end en bar mark – og til tider et svagt omrids i kornmarken – men i 1992 opførte Skov- og Naturstyrelsen en rekonstruktion af det imponerende voldanlæg. Samtidig blev der indrettet et minimuseum over vikingetiden i kirkens velfærdsbygning. Udstillingen er udformet i tegneseriestil, og der er åbent for publikum i dagtimerne.
Ved Aggersborg står du over for den største af de fire kendte ringborge i Danmark. Vikingeborgen var dog kun aktiv som bebyggelse og fæstning i en kort periode fra 980 til ca. 1000.
Aggersborg var strategisk placeret ved det smalleste sted af Limfjorden. Herfra kunne man overvåge færdslen over fjorden mellem Himmerland og Han Herred. Samtidig havde vikingerne let adgang til Norge via Sløjkanalen, som dengang forbandt Limfjorden og Vesterhavet gennem Gøttrup-Klim-Kollerup Strand-området. Der er flere teorier om, hvilket formål vikingeborgen med sine 48 langhuse og sine 288 meter i ydre diameter skulle tjene. Var borgen et magtcenter til kontrol af handel og interne stridigheder, eller var den en kaserne og træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter til bl.a. England? Yderligere en teori går ud på, at der – med vikingeborgens form som et keltisk kors in mente – kunne være tale om et keltisk kloster. Kongs- og herregården Aggersborggaard
Efter vikingeborgen fulgte den kongsgård, hvor Knud den Helliges mænd søgte tilflugt i 1086, mens kongen selv flygtede med vrede vendelboer i hælene fra Bejstrup over fjorden og ned gennem Jylland. Men i 1579 kom gården i privat eje som adelssæde og herregård.
Fra 1852 til 1989 var Aggersborggaard i familien Nørgaards besiddelse. Forfatteren Hans Kirk fortæller i erindringsbogen »Skyggespil« levende og med ærefrygt om sin oldemor, enkefru Ane Cathrine Nørgaard, der var en meget »jordkær« ejer af den gamle herregård 1893-1903, og som sørgede for, at alle hendes døtre blev afsat til gårde med tilstrækkeligt hartkorn.
I den gamle præstegård, som ligger ved vejen mellem Aggersborggaard og Aggersund, havde digteren Jakob Knudsen sin opvækst.
Porten til Han Herred
Aggersund med den smukke bro over Limfjorden er porten til Han Herred. Aggersundbroen, der afløste den gamle motorfærge, blev indviet 18. juni 1942 under den tyske besættelse, og byen blev herefter et vigtigt knudepunkt for værnemagten med byggeri af talrige bunkere på begge sider af broen.
Aggersund har gennem århundreder været anløbshavn for fragt- og passagerskibe, og for mange unge udvandrere, der omkring 1900 søgte lykken i Amerika, begyndte den lange rejse netop her. Under den tyske besættelse blev havnen anvendt til udskibning af store mængder ral, der blev transporteret via en smalsporet tipvognsbane fra Klim Strand til Aggersund, hvorfra stenene blev sejlet videre med pramme for at blive anvendt i forskellige tyske byggeprojekter.

Fyrkat







Fra informationsmateriale ved udstillingen af Fyrkat.
I år 980 under den danske konge Harald Båtand blev Fyrkatborgen opført. I Danmark kender man kun fem af den trtpe borge med en ringvold omkring bebyggelsen.
Selvom borgen ikke mere findes - kun jordvolden der omkranser de oprindelige 16 langhuse. Huse og de træbelangte veje mellem dem er nu markeret med hvide sten. Umiddelbart uden for ringvolden er et af husene rekonstrueret.Det er 28,5 meter lnngt og bygget udelukkende af egetræ. Mellem langhuset og ringvolden er gravpladsen markeret.De arkæologiske fund der er gjort kan ses på Hobro Museum.
I slutningen af 1800-tallet bleb Fyrkatborgen registreret første gang. En resultatløs udgravning af borganlæget foregik i 1943 Efter udgravningen af Trelleborg ved Slagelse, kom der fornyet interesse for Fyrkat. I 1950 erne begyndte de egentlige udgravninger og de strakte sig i etaper hen over de næste mange år.
Markerne blev købt for offentlig indsamlede penge i 1954 og allerede derefter blev de første fire stolpehuller markeret.Det var også i 1954, at gravpladsen blev fundet og derefter udgravet. De 14 juni 1959 havde vikingeborgen officiel indvielse.
Der er kun tra af de fire karreer der er udgravet. Den sidste er gemt til fremtidens arkæologer.Arkæologer og arkitekter som har udgravet og fortolket dette enestående borganlæg kan ses i bronzerelieffer ved Møllegården.
Ved Fyrkat lå i vikingetiden en borg. Borgens alder er ved årringe fra træstykker dateret til omkring år 980. På det tidspunkt var Harald Blåtand konge i Danmark. Han anlagde mindst fire af denne type borge i Danmark.De runde form og de strengt geometrisk anlagte huse, veje og porte gør dem enestående i verden. Bag byggeriet ligger et stort anlægsarbejde som kun en konge med magt og indflydelse kunne gennemføre.
Indenfor Fyrkatborgens over tre meter høje vold lå 16 huse fordelt i fire karreer. Volden har fire indgangsporte, præcist placeret i de fire verdenshjørner. Fra hver port løber en plankevej, som forbinder karrererne.
Fundene fra udgravningerne giver ikke en entydig forklaring på borgens funktion. Borgen kan være et regionalt magtcenter, en kaserne eller et håndværkscenter.
Borgens liv
De sparsomme fund fra borgen beretter om dagliglivet hos velstående mænd, kvinder og børn.Der er meget som tyder på at de fire huse inden for hver karre kn opfattes som en gårdenhed. Her har der været beboelse, værksteder og lader til opbevaring af f.eks. korn.
Der er fundet smedeværksteder i mindst to af langhusene. Smukke smykker af guld er også produceret på borgen. Der er kun fundet enkelte våben og de lå alle lige uden for borgen.Måske var det her at borgens krigere havde deres våbentræning eller er det spor efter en kamp?
Borgen var kun i brug i en meget kort årrække og mærker efter ild vidner om at den blev forladt efter en voldsom brand. Fundene fra borgen og gravpladsen kan ses på Hobro Museum.
I vikingetiden har man kunnet sejle ind gennem Mariager Fjord og helt op til Fyrkat. Hvis vandet ikke var dybt nok kunne skibet trækkes det sidste stykke. Vagterne på volden havde et godt udsyn og i god tid til at se hvem, der nærmede sig.
Placeringen af borgen i Onsild Ådal har ikke været et tilfældigt valg for vikingerne.Idet man som ævnt kunne sejle helt op til Fyrkat. Fyrkat ligger desuden ved et overgangssted, hvor rejsende på den nord-syd gående hærvej gennem Jylland nødvendigvis måtte passere. Nord, syd og øst for borgen lå vådt og besværligt rerræn der gjorde det svært at angribe borgen fra disse sider. De letteste adgang har været gennem vestporten.Da vikingerne udvalgte dette plateau til byggeriet af deres borg har de især med syd haft proplemer med meget vand i undergrunden.De har derfor først måttet planere og siden drænere området inden byggeriet kunne gå i gang.
Gravpladsen
Ved vikingeborgen blev fundet en gravplads fra samme tid.Gravpladsen rummer 30 grave og både mænd , kvinder og børn er begravet her. De døde er begravet som i kristne grave , på ryggen med hovedet i vest og med blikket rettet mod æst.Deres gravgaver fortæller dog, at de også har haft en hedensk tro om en dødsrejse.Gravene er lagt omkring en plankevej, hvoraf næsten 40 meter er fundet.
De mange børne - og kvindebegravelser er påfaldende.En kvindegrav skiller sig tydeligt ud. Hun er begravet i en vognkasse og klædt i en fornem blå og rød dragt udsmykket med guldtråde. Hendes gravgaver er dagligdagsting såsom tenvægt, saks og slibesten. Men hun har også medbragt usædvanlige smykker og et udstyr, som kunne tyde på, at kvinden har været troldkone eller vølve.
Hærvejen
Hærvejene var nogle af Jyllands vigtigste færdselsårer så langt tilbage i tiden at ingen præcist kan sige hvornår de opstod. Ordet hær kender vi fra "Kongens Hærstræde" der i jydske lov fra 1241 bliver beskrevet som de større veje, der førte videre ud i verden en de nærmeste stier og småveje til kirker, landsbyer og marker. Dem der ville ud i verden fulgte Hærvejene.
Allerede i vikingetid gik Hærvejen fra Tyskland mod nord langs den jydske højderyg og videre på ruter hvor vandrede kunne færdes tørskoede. Der er glimt af gamle spor flere steder, eksempelvis hjulspor gennem voldanlæget Danevirke i Slesvig.
Også ved Fyrkar kom den gamle vej forbi en kilometer od vest.De overgroede spor ligger der stadig. Med den høje beliggende på toppen af borgens volde kunne vikingerne holde øje med hvem der passerede derude. Her lå borgen godt beskyttet samtidig med at vandvejen nedenfor borgen bør på gode færdelsmuligheder. Mariager Fjord skar sig i vikingetid dybere ind i landet end i dag og vikingerne kunne hurtig nå ud i Kattegat. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et udsnit af ringmuren på Fyrkat.
Fyrkat er en cirkelborg fra vikingetiden, af samme type som de fem andre trelleborge og beliggende i Himmerland – det nordlige Jylland nær Hobro. Fyrkat har en indre diameter på 120 m og indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen.
Borgen huser i dag museet Vikingecenter Fyrkat.
Fyrkat – der er dendrokronologisk dateret til samme år (980) som Trelleborg ved Slagelse – ligger ved Hobro i bunden af Mariager Fjord og lige op til Onsild Å i Nørre Onsild Sogn. Udgravningen tyder i øvrigt på, at opbygningen af volden ikke er helt tilendebragt, men at den eksisterende del af volden er anlagt i samme arbejdsgang.
Modsat de øvrige borge er den anlagt så det dengang ikke var muligt at sejle til borgen. Og som Aggersborg ligger den også nær Hærvejen – for Fyrkats vedkommende kun ca. 1½ km øst for den østligste hærvejsrute mellem Ålborg og Viborg, hvor denne passerer Onsild å. De nyeste undersøgelser af området har vist, at en kanal førte fra området sydvest for borgen og langt ud i Onsild Ådal. Forskerne udtaler, at dette og andre fund indebærer "vidtrækkende perspektiver".
Fundene tyder på, at kongen, formentlig Harald Blåtand, bevidst lod en af sine borge opføre inderst i fjorden, hvor den smalner helt til og mødes med en å, der løber ud inde fra landet. Her lå borgen godt på et næs, beskyttet til alle sider af vand eller sumpede enge. Havde man ærinde til borgen kunne man stage eller trække sine skibe ude fra fjorden og helt ind til den. Vandet har formodentlig kun været ca. 0,5 m dybt, så det har ikke været muligt at sejle ind med råsejlet oppe. Borgens beboere har altså haft tid til at se deres gæster an fra borgens volde, før de nåede frem.
Et areal på 136 hektarer blev i 1964 og 1967 fredet omkring Fyrkat.
Vikingegården.
Fyrkat borgen er en del af Vikingecenter Fyrkat; et museum der i dag administreres under Nordjyllands Historiske Museum. Selve vikingecenteret har til huse i en rekonstrueret vikingegård og tilknyttede bygninger ca. 1 km fra ringborgen. Selve gården består af hele 9 huse og den er rekonstrueret ud fra en stormandsgård fundet ved Vorbasse. Her er der indrettet besøgscenter med diverse relevante udstillinger og butik m.m..

Trelleborg


Trelleborg er en vikingeborg, der ligger på Sjælland i nærheden af Hejninge i Slagelse Kommune, og den er dendrokronologisk dateret til år 980. Trelleborg er forsynet med en forborg, hvor der er fundet 135 gravpladser. Ingen af de øvrige borge fra vikingetiden har spor efter en forborg.
Trelleborg indeholder 16 langhuse, 4 i hver del af borgen. Endvidere er der spor af 15 langhuse, som er bygget uden for volden, men alligevel orienteret i retning mod borgens center. Vejene er ført gennem volden, således at portene har været overdækkede.
I 1995 oprettede man Vikingeborgen Trelleborg, der er et museum, der viser størstedelen af de fund, som er gjort på området.
Huset ved Trelleborg.
Lokaliteten Trelleborg har som sådan aldrig været glemt, og forsvarsanlægget ses tydeligt på landkort fra 1600-tallet og fremefter. Men i 1933 ville en lokal motorcykelklub lave motocrossbane på voldene, og det gav anledning til en nærmere undersøgelse af terrænet.[2] Anlægget blev således udgravet arkæologisk i perioden 1934–1942. Udgravningen førte til, at man for første gang identificerede en cirkelborg i Danmark.
Det arkæologiske arbejde blev offentliggjort i 1948 i en stor, videnskabelig afhandling affattet af Poul Nørlund.
I 1979 lykkedes det dendrokronologer at datere træstykker fra borgen. Træstykkerne var dels fundet i broen over den ydre voldgrav og dels i en palisade i bunden af den indre voldgrav. Det blev påvist, at de var fældet i juni eller juli 980.
I september 2008 har arkæologer fra Sydvestsjællands Museum, der er med i udgravningen sammen med arkæologer fra Moesgård Museum ved Aarhus, fundet et træskjold under en udgravning på vikingeborgen. Det er første gang man har fundet et helt træskjold i Danmark. Skjoldet er ca. 80 cm i diameter, med et karakteristisk hul i midten, hvor skjoldbulen har siddet. Skjoldet dateres til vikingetiden og til borgens brugsperiode i slutningen af 900-tallet.
Anders Dorset, en af de ledende arkæologer ved udgravningerne finder endvidere, at undersøgelserne viser tegn på, at Trelleborg har haft en tydelig maritim betydning.
Luftfoto af Trelleborg ved Slagelse. Poul Nørlund afsluttede sit værk om registreringen af fundene ved borgen med at fremsætte 3 mulige formål med opførelsen af Trelleborg: 1) Landeværn for Vestsjælland 2) Tvangsborg, hvor argumentet er, at Harald Blåtand byggede borgene som kongens værn mod et oprørsk folk. 3) Et formål, der knyttede sig til togterne mod England, muligvis som træningslejr eller vinterlejr. Personligt hældede han i retning af den sidstnævnte opfattelse[6] Efter fundene af de øvrige borge opstod yderligere en tolkningstype, administrationscenterteorien, der ligesom de øvrige tolkningstyper blev udbygget med forskellige forgreninger, der ofte tog form gennem debatter i historiske og arkæologiske fagtidsskrifter.
Borgen er efter de seneste undersøgelser af området blevet betragtet som et militært anlæg af maritim betydning, fordi den var en virkelig stærk befæstet borg, som kunne rumme mange mennesker og placeret således, at man ad vandvejen kunne nå Storebælt.
Allerede i 1941 rekonstruerede man et langhus ud fra arkæologiske udgravninger på området. I 1995 blev en egentligt museumsbygning opført, og størstedelen af de fund, som var gjort omkring Trelleborg, blev overført hertil fra Nationalmuseet. Museet blev drevet af Sydvestsjællands Museum frem til 2013, hvor Slagelse Kommune overtog driften. Pr. 2014 har Slagelse Kommune og Nationalmuseet indgået en samarbejdsaftale om driften af museet.

Nonnebakken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Trelleborge i vikingetidens Danmark
Detalje fra Braunius-kortet fra 1593, der viser den forladte vikingeborg syd for byen. Borgen kan følges på kort over Odense helt frem til starten af 1900-tallet, hvor voldene gravedes
. Syd for Odenses historiske centrum er fundet rester af en cirkelborg af trelleborgtypen kaldet Nonnebakken. Borgen er en af flere sådanne borge. Resterne af borganlægget ligger ca. 5 km. fra Åsum, tæt ved sammenløbet mellem Odense Å og Linved Å og ca. 10 km. fra disses udløb i Odense Fjord. I vikingtiden havde åen en større vandføring, som gjorde det det muligt at sejle helt op til Nonnebakken med datidens skibe.
Borgen på Nonnebakken var en af de mindre vikingeborge, med en indre diameter på 120 meter og en ydre på ca. 150. Borgpladsens diameter er dermed den samme som Fyrkats mens dimensionerne på vold og grav svarer til Trelleborgs.[1] Volden har været højere – sandsynligvis 4 meter – og bredere end de andre borgvolde, men det træskelet og de palisader, der kronede voldens top, var de samme. På grund af af senere ombygninger har man ikke kunnet lokalisere borgens bygninger, på samme måde som man har gjort for de andre vikingeborge, mens hvis Nonnebakkens opbygning stemmer overens med Fyrkats, så har den bestået af 4 byggekvarterer, hver omfattende 4 bygninger af let buet Trelleborg-karakter og ligget omkring en kvadratisk plads. Husene kan have været 96 romerfod lange (som på Fyrkat) og med plads til i alt omkring 1.000 mand.
Flere formodede indbyggere fra borgen er blevet begravede uden for voldene og er blevet fundet ved senere udgravninger.
På de ældste kort af Odense kan man se Nonnebakkens volde som to halvcirkler omkring en vej. De andre vikingeborge har alle haft 4 indgange, så det formodes, at Nonnebakken har haft det samme.
Det er ikke sikkert, hvorfor borgen blev bygget på den sydlige åbanke. Muligvis for at overvåge Odense Å, hvor Fyns krigsflåde blev transporteret, måske til forsvar for overgangen over åen – eller også var borgen vendt mod det tidlige bysamfunds egen befolkning som kontrol?[4]. Et uløseligt spørgsmål, men faktum er, at placeringen tæt på den strategisk vigtige vej mellem Jylland og Sjælland viser, at en stærk centralmagt havde interesse i Odense i en periode, hvor riget samles af en konge for første gang.
Den kendsgerning, at der blev opført mindst 5 sådanne borge samt at Aggersborg er 3 gange større end de andre, har givet anledning til flere teorier om borgenes formål: at borgene er opførte af kong Harald Blåtand i forbindelse med hans erobring af "hele Danmark" (som anført på Jellingstenen). Denne forklaring hæmmes af, at borgen i Nordjylland er uforholdsvis stor.
at borgene er opførte i forbindelse med erobringstogter til England. Denne forklaring er opgivet, fordi opførelsestidspunktet er for tidligt i forhold til disse togter. Desuden findes ingen vidnesbyrd i borgene om kontakter med England.
at borgene er opførte som reaktion på Otto den Stores hærtog op i Jylland i 974 som en række regionale forsvarsanlæg, der ved en lignende begivenhed i fremtiden kunne modstå et første angreb indtil hjælp fra de andre borge måtte komme til undsætning.
at borgene er opførte i forbindelse med Harald Blåtands kontrol over (det sydlige) "Norge" (som anført på Jellingstenen). Tidmæssigt stemmer forklaringen og den giver en rimelig grund til, at flådesamlingsborgen i Nordjylland var større end borgene i de andre landsdele.
Noget endeligt svar gives endnu ikke. Det har været påpeget, at både Trelleborg og Fyrkat viser spor af afbrænding. Disse spor er sat i sammenhæng med Sven Tveskægs opgør med sin fader. Hvis trelleborgene udgjorde holdepunkter for Haralds magt over Danmark, er det muligt, at han har søgt tilflugt i en eller flere af disse inden udjagelsen til Jumne.
Selv om der på grund af senere byggerier og afgravning af voldene, er meget få spor efter borgen, anses det i dag for klart, at borgen har været en af trelleborgene, og at den er opført i samme periode, omkring 980, som de øvrige fem borge i vikingetidens Danmark (det vil sige medregnet Skåne).
I modsætning til de andre vikingeborge, har Nonnebakken været kendt i århundreder. I begyndelse kaldes den blot Borg eller Burgh, senere får den navnet Nonneborg/Nonnebjerget[8] efter de benediktinernonner, der flytter ind i 1100-tallet og bliver boende indtil fraflytningen til Dalum Kloster omkring år 1200.[9] Navnet sidder dog fast og findes igen på Braun og Hogenbergs prospekt fra 1593, hvor stedet betegnes som locus Nundeborg. Nonnernes ophold på borgen var med til at tilsløre vikingeborgens arkæologiske rester, da de byggede flere nye bygninger og en kirke.[10] Herefter var borgen ubeboet og blev brugt som grusgrav og græsningssted af byens borgere.
Ved anlægsarbejder på området findes op gennem historien, flere fund fra vikingetiden, bl.a. selveste Odins armring fra 1775.[11] Voldene gravedes endeligt væk i starten af 1900-tallet, og kan nu blot anes som en fordybning i landskabet – med lidt god vilje.