DropDownMenu

Revningekvinden


Fra www.historie-online.dk:
Revningenkvinden

En nyfundet kvindefigur fra Revninge er en vaskeægte sensation, fordi dens hovede er 3-dimensionelt.
Vikingetiden kan ofte synes langt væk – og det kan være svært at forestille sig, hvordan vikingetidens mennesker så ud. Fundet af en lille kvindefigur af sølv formindsker afstanden til danskernes forfædre i vikingetiden. Figuren rummer et væld af detaljer, som giver os ny viden om vikingetidens kvindedragter, smykker og kultur.
Fundet af ”Revninge-kvinden” er en vaskeægte sensation, der sætter ansigt og krop på vikingetiden.
Arkæolog Claus Feveile, afdeling for Landskab & Arkæologi ved Østfyns Museer: ”Små menneskelignende figurer fra vikingetiden er ekstremt sjældne. Revninge-kvindens klædedragt er ualmindelig detaljeret og vil uden tvivl bidrage til diskussionen om hvordan dragten bl.a. kunne se ud. Om livet bærer hun tilsyneladende et trefliget smykke. At det er placeret om livet er ret overraskende, da vi i gravfund normalt finder det placeret oppe på brystet. Det helt usædvanlige er hovedet, som er i 3D, mens kroppen er flad og i 2D. Normalt er sådanne småfigurer altid i 2D.”
Den lille kvindefigur er 4,6 cm høj, fremstillet af massivt sølv og derefter forgyldt. Kroppen er flad og todimensionel, mens hovedet helt usædvanligt er tredimensionel. Gennem nakken er der små huller, der viser, at figuren har været båret som et hængesmykke. Ansigtet har fint udførte træk. Håret er redt stramt tilbage med en midterskilning, der bagpå er samlet i en lille knold. Hun holder sine hænder foran på maven. Kjolen har lange ærmer og når helt til fødderne, der titter frem forneden. Hver dragtdel har sin egen udformning: furer, perlebånd eller indstemplede cirkler.
Om halsen bærer hun antagelig et stort smykke, måske en perle- eller guldkæde i flere rækker. Mellem hænderne og midt på maven ses ligeledes et smykke, som svarer til kendte fund af vikingetidens trefligede spænder. I vikingegravene findes de normalt på brystet, men her er smykket altså placeret anderledes, nemlig på maven. Figuren dateres til 800-tallet.
Tirsdag d. 22. april 2014 var Paul Uniacke i gang med at afsøge en mark ved Revninge ca. 3 km. fra Ladby med sin detektor. Det var en rigtig god mark, og mange fine ting kom frem. Men pludselig måtte Paul Uniacke gøre store øjne. Frem dukkede en lille fin figur af sølv – en lille kvinde med knold i nakken – utvivlsomt fra vikingetiden. Paul Uniacke var ikke i tvivl – det var en meget sjælden figur, han havde fundet. Han kontaktede straks Østfyns Museer, som bekræftede, at der var tale om et helt enestående fund fra vikingetiden. Fundet blev straks indleveret og er siden blevet konserveret.
De små kvinder på figurerne fra vikingetiden kan forstås på mange måder. De kan være gudinder, valkyrier, norner, diser eller vølver. Det er nærliggende at knytte den lille kvinde fra Revninge til frugtbarhedsgudinden Freja.
I 2013 blev der ved Hårby på Fyn fundet en tredimensional Valkyriefigur med et ansigt, der ligner Revninge-kvindens. Valkyrier er våbenføre og ridende kvinder, der henter faldne krigere til Valhal. I modsætning til ”Valkyrien fra Hårby” bærer Revninge-kvinden dog ingen våben, og figuren forestiller snarere Freja, der er gudinde for frugtbarhed. Placeringen af hænderne og det trefligede spænde-smykke ved maven kan henvise til frugtbarhed.
Valkyrien fra Hårby

Et par dage før nytår udnyttede de fynske amatørarkæologer Jacob Sietam, Michael Nielsen, Jan Hein og Morten Skovsby en kortvarig tøvejrsperiode til at gå en tur med deres metaldetektorer på en sydvestfynsk pløjemark. Det blev nybegynderen Morten, der fik den helt store forsinkede julegave, da et godt signal hylede i høretelefonerne. Den halvfrosne jord blev vendt, og Morten fik noget af en overraskelse, da et lille ansigt kiggede på ham. Jordklumpen blev nu bragt hjem til optøning på radiatoren - og efter nogen tids utålmodig venten kunne dens indhold blotlægges: En lille naturalistisk kvindefigur, hvis lige endnu ikke er set!
Figuren fremstiller en stående kvinde, og den er blot 3,4 cm høj. Det skyldes, at den er overbrudt under livet, hvor stykket er hult - utvivlsomt fordi det har siddet som afslutning på en større, men ukendt genstand. Materialet er massivt sølv, som er forgyldt, og dele har været belagt med niello (en svovlpasta, der har fået dele af figuren til at fremstå sort), så figuren har altså været polychrom (flerfarvet).
Den statelige kvinde er iklædt en lang kjole, hvis detaljer er fremhævet med niello og med indgraverede mønstre. Ansigtet er lidt "stramtantet" med tydelig markering af trækkene, og det lange hår er samlet i en stor knude midt i nakken. Hårpisken danner et ophængningsøje, så figuren har åbenbart kunnet bæres i en snor. Højre arm er løftet, og i hånden holder hun et sværd. Venstre arm holder et beskyttende skjold op foran kroppen, og det er så detaljeret, at selv skjoldbulen - det jernbeslag, der har skullet beskytte hånden mod stik og sværdhug - er fremhævet.
Hårby-figuren forestiller utvivlsomt en valkyrie, en af Odins kvindelige hjælpere, hvis opgave det var at bringe faldne krigere til Valhal og opvarte dem dér. Valkyrie-figurer kender vi fra en lille serie eksklusive kvindesmykker fra tidlig vikingetid (800-tallet), og flere af detaljerne på Hårby-figuren genkendes fra disse, så den må også være fra denne tid. Disse smykker er imidlertid alle todimensionelle, mens figuren som noget helt usædvanligt er i 3D. Den tredimensionelle form tillader os at studere figuren fra alle sider, og dermed får vi et meget sjældent og helt usædvanligt detaljeret indblik i vikingetidens dragt- og hårmode. Hårby-figuren er dermed både et stykke helt usædvanligt charmerende danefæ - og en guldgrube af ny viden om vikingetiden.
Findestedet
På findestedet ved Hårby er der gennem en årrække fremkommet en mængde spændende fund fra slutningen af jernalderen og fra vikingetiden, heriblandt en guldstang, flere sølvmønter og meget flotte smykker af bronze. Ved en mindre udgravning på stedet har Odense Bys Museer påvist, at området rummer mange såkaldte grubehuse, dvs. let nedgravede hytter, der har fungeret som værksteder i forbindelse med forskellige håndværksaktiviteter. Tykke affaldslag med skørbrændte sten og trækul stammer tydeligvis fra håndværksaktiviteterne, og de mange metalfund er også herfra: Det var udtjente stykker, der skulle forvandles til nye smykker. Antagelig har valkyriefiguren også været på vej i smeltediglen, men den endte altså i stedet på "møddingen". Set med nutidens øjne var det et held, for ellers havde valkyrien jo fået samme triste skæbne som H.C. Andersens tinsoldat!
Finder (Morten Skovsby, Tømmergyden 4, 5683 Haarby, mskovsby@hotmail.com) kan kontaktes om oplysninger om fundets fremkomst og hans hobby med amatørarkæologi og detektorafsøgning.

Skattefundet fra Roskilde
Fra Roskilde Museum:
Amatørdetektorarkæolog finder skat på Hornsherred
Amatørdetektorarkæolog finder unik skat fra vikingetiden bestående af bl.a to sølvbægre, en stor 25 cm langt dragtnål, en sølvamring, et dragtspænde af bronze, 300 perler af glas, rav, bjergkrystal og sølv og 53 hængesmykker eller amuletter af forgyldt bronze og sølv.
En dag i august måned fandt detektorarkæologen Søren Bagge en enestående skat fra vikingetiden. Fundet blev gjort på en mark ved Ll. Karleby i Hornsherred. Et svagt signal fra detektoren blev undersøgt, og ganske overraskende dukkede et lille sølvbæger dukkede frem af muldjorden. Finderen kontaktede straks museumsorganisationen ROMU, der besigtigede fundstedet og med det samme foretog en mindre udgravning – ikke mindst fordi Søren Bagge mente at have stukket sig på en stor nål, da han forsigtig gravede i pløjelaget.
Det stod hurtigt klart, at det lille sølvbæger blot var en del af et større fund, der blev hjemtaget i en jordblok til udgravning på museet. En CT-skanning på Roskilde Sygehus gav et overblik over, hvor genstandene befandt sig i præparatet, og at der var tale om mange enkeltfund stod også klart.
L.l Karleby-skatten består af ikke mindre end 392 enkeltfund, herunder to sølvbægre, en stor 25 cm langt dragtnål fra det irsk/skotske område, en sølvamring og et stort dragtspænde af bronze af nordisk oprindelse. Endvidere lå der et sammensat smykkesæt med godt 300 perler af glas, rav, bjergkrystal og sølv. Hertil kommer ikke mindre end 53 hængesmykker eller amuletter af forgyldt bronze og sølv, samt en flettet sølvkæde. Også 18 mønter af arabisk og vesteuropæisk oprindelse indgår ligeledes i skatten.
Præcis hvornår genstande er deponeret vil nærmere studier kunne afsløre, men det må være sket i anden halvdel af 900-årene. Det samme gælder spørgsmålet om, hvad fundet repræsenterer: Er det værdier, der er gemt af vejen og har tilhørt en velhavende slægt? Er det et udstyr, som har været anvendt af en person, mand eller kvinde, iført ”embedsdragt” ved ceremonier i det førkristne samfund? Eller skal de mange genstande opfattes som personligt udstyr deponeret i forbindelse med et begravelsesritual, hvor den afdøde (kvinde) er begravet et andet sted?
Skattefundet er erklæret Danefæ, og bliver efter fremvisningen indleveret til Nationalmuseet for nærmere undersøgelser og konservering.

Fyrkat

I år 980 under den danske vikingekonge Harald Blåtand blev Fyrkatborgen opført. I Danmark kender man kun fire af den type borge med en ringvold omkring bebyggelsen. Selve Fyrkatborgen er ikke mere, men ringvolden kan stadig opleves, og de 16 krumvæggede langhuse, den bestod af, er nu markeret med hvide sten. Umiddelbart uden for ringvolden er et af husene rekonstrueret. Det er 28.5 meter langt og bygget udelukkende af egetræ.
De arkæologiske fund, der er gjort omkring borgen og gravene her, kan ses på Hobro Museum. I umiddelbar nærhed af ringvolden kan man også opleve vikingegården, der består af ni rekonstruerede huse, der tilsammen udgør en stormandsgård som man kender den fra Harald Blåtands tid. Både beboelseshuse og værksteder, blandt andet smedjen, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag. Her er masser af oplevelser for store og små.
Edsring

Edsring i guld er afdækket i bronzekar fra Skørping-fundet
Det var opsigtsvækkende nok i sig selv, da detektorfolk sammen med arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fandt mere end 250 bronzefragmenter på en stubmark i Gl. Skørping i sidste uge. Men nu viser det sig, at fundet er endnu mere sensationelt, for man er netop nu i gang med at afdække indholdet i et hængekar, og et røntgenbillede har afsløret, at karret rummer noget så sjældent som en edsring i guld.
Under udgravning af hængekarret, der var en del af et større bronzefund fra Gl. Skørping, opdagede arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum og konservatorer fra Bevaringscenter Nord i går dele af en ring – øverst til venstre i billedet. Et røntgenfoto og en materialetest afslørede, at der var tale om en såkaldt edsring i guld. Samme sted som ringen ses rester af læder (det brune materiale) med en fin sammensyning. Hvorvidt dette læder, som er 2800 år gammelt, har beklædt bagsiden af hængekarret eller er en del af en læderpose er endnu uvist. Foto: Nordjyllands Historiske Museum Edsringen i guld er kendetegnet ved de tragtformede ender. Edsringe var statussymboler for mænd af høj social rang. Guldet kom til Danmark sammen med andre prestigevarer fra Centraleuropa via veludviklede netværk, som blev styret af stormænd. Foto: Nordjyllands Historiske Museum
"Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forstillet os, at fundet ville blive så godt og også indeholde en edsring af guld", fortæller museumsinspektør Torben Sarauw fra Nordjyllands Historiske Museum.
Edsringe var statussymboler for mænd af høj social rang. Guldet kom til Danmark sammen med andre prestigevarer fra Centraleuropa via veludviklede netværk, som blev styret af stormænd.
På et tidspunkt omkring år 800 f.Kr. er bronze- og guldskatten blevet placeret i et lerkar og nedsat i en bakketop ved Gl. Skørping som et offer til guderne.
"Det viser os i dag, at religion havde stor betydning i bronzealdersamfundet", fastslår Torben Sarauw.
Detektorfund
Det var i slutningen af august, Nordjyllands Historiske Museum blev kontaktet af detektorfolkene Rene Skjødt og Søren Lund Thomsen, som havde fundet cirka 40 bronzefragmenter på et bakkedrag ved Gl. Skørping. Det stod hurtigt klart for museets arkæologer, at her var tale om et enestående fund, og en systematisk efterundersøgelse afslørede yderligere mere end 200 fragmenter.
Blandt de mange genstande, der er fundet, er seletøjsudstyr, kornsegl og en ragekniv dekoreret med et skib, som dem man ser på helleristningerne. Flere af genstandene er kvindesmykker bl.a. fragmenter af halsringe, armbånd og et fint ornamenteret hængekar, som er en slags beholder, som kvinder har haft har siddende i bæltet.
"Hvorfor det rige depotfund blev nedlagt nær en bakketop for ca. 2800 år siden, kan vi kun gisne om", siger Torben Sarauw og fortsætter:
"Den arkæologiske undersøgelse på stedet har ikke afsløret spor efter bebyggelse eller grave. Vi fandt imidlertid resterne efter et lerkar, hvori der var en stor koncentration af bronzegenstande. Noget tyder således på, at fundet blev nedgravet samlet og placeret i dette lerkar – måske som et offer eller et hengemt bronzeforråd. Nyere tids dyrkning og pløjning har så spredt bronzerne over et større område".
Resterne af lerkarret og indholdet var meget skrøbeligt, hvorfor det blev optaget i et gipspræparat, så det kunne undersøges af en konservator under mere ideale forhold, og det er disse undersøgelser, der nu har afdækket edsringen i guld.
Der har været stor interesse for bronzefundene, som mange har fulgt på Nordjyllands Historiske Museums facebookside. Her kan publikum og presse fortsat følge med i nyheder om dette og andre fund, arkæologerne arbejder med.
Genstandene skal i nær fremtid indsendes til danefæbedømmelse på Nationalmuseet, hvilket udløser en findeløn til de to detektorfolk. Nordjyllands Historiske Museum håber dog på først at kunne udstille fundet på Lindholm Høje Museet eller på Aalborg Historiske Museum i Algade.