Den Nordiske Mytologi


DropDownMenu



Uddrag af bogen Guder i Norden,Af Flemming Chr. Nielsen


Jordens tilblivelse
I tidernes morgen var ingen jord, og i det tomrum, som jorden siden udfylder, var Ginnungagap. et øde svælg med vildt forrevne kanter og bundløs dybde, ingen svale bølger, ingen grønne dale, ingen himmel, ingen strjerner, kun det tomme svælg, der mod syd blev til Muspelheim, lysets flammende verden, hvis vogter hedder Surt. Han står ved porten til Muspelheim med sit sværd højt løftet over det brændende land.
Mod nord ligger det tågede Niflheim, opfyldt af sne, is og brusende floder. I Niflheims kolde verden sidder en ørn, og hver gang den basker med sine vinger, farer nordenvinde over landet og floderne stivner i deres løb.
Fra Niflheim strømmmede kolde floder mod syd, de løb ind i Ginnungagap og størknede til blokke af is, dækket af rim og væde. Men fra syd fløj gnister og funkler ud fra verdens midte, hvor luften blev varm og stille.Rimen smeltede og sendte tunge dråber ned i Ginnungagap.På bunden opstod et levende væsen, næret af varme og regn. Han hed Ymer og havde en mands skikkelse.
Mens Ymer sov, groede en mand og en kvinde frem under hans hårede arme og hans højre fod avlede en søn. Sådan blev Ymer ophav til onde jætteslægter.
Men nye floder faldt ind i svælget. Rimen dryppede i den milde luft, og da Ymer sov, opstod koen Audhumble, fra hvis yver fire mælkestrømme løb til næring for Ymer og hans afkom.
Audhumble slikkede rim og væde af de salte sten, som kolde floder førte med. Hun slikkede i tre dage, og efter den første dag dukkede en mands lyse hår frem fra stenen. Andendagen kom hans ansigt til syne og tredje dag brød hele kroppen frem, omskyllet af flodens is. Muspelheims hede ildtunger kærtegnede hans skikkelse og gav den styrke og skønhed.Hans navn var BureHan fik en søn, der hed Bor og med en jættepige avlede Bor tre sønner.
Den første var Odin den anden hed Vile og den tredie hed Ve.
Bors sønner er gudernes stamfædre, men da de så, at Ymers yngel med hans hjælp og velsignelse formerede sig med uhæmmet hast, dræbte de jætten, idet de knuste hans ryg med tunge isblokke. Blodet flød fra ham som stride floder og jætterne druknede på nær Bergelmer og hans kone, der reddede sig op i en båd, bygget af Ymers afrevne hånd. Sådan overlevede jætterne drabet på Ymer.
Da flodbølgen fra Ymers lig havde trukket sig tilbage og revet de urene jætters døde legemer med sig, løftede guderne Ymers krop og kastede den ud i Ginnungagap, hvor den flyder på blodet.
Sådan blev jorden skabt.
Af Ymers knogler rejste guderne de bjerge, der omkrandser jorden. Hans tænder og den knuste rygrad blev til sten, grus og klipper.
Af Ymers øjenbryn byggede guderne en borg, som de kaldte Midgård
Under joren er der orme, som lever af Ymers kød.
Hans hovedskal satte guderne som himmelhvælvning over jorden. Under hver af dens fire hjørner stillede de en dværg. De hedder Nordendværg, Østendværg, Søndendværg og Vestendværg og er født af maddiker i Ymers legeme.
Da guderne havde bygget Midgård gik de en dag langs stranden og to træer, som brændingen havde kastet op fra havet.
De blev enige om at give træerne liv og ånde, forstand og skønhed, øjne ,øren og tunge. Odin strøg deres stamme og gav dem ånd. Vile formede deres skikkelse og gav dem skønhed og Ve hentede dem gyldne klæder og tildelte dem sansernes brug. Manden kaldte de Ask, kvinden hed Embla og fra dem nedstammer menneskeslægten.

Thors Hammer

Et lille - men temmelig enestående - fund giver svar på et spørgsmål, som du formentlig slet ikke vidste fandtes: Er Thors Hammer overhovedet en hammer?
Fra Videnskab.dk
Af: Charlotte Price Persson, Journalist

De omkring 1.000 kendte torshammere fra vikingetiden er fundet i Skandinavien, i Storbritannien, i Rusland og i de baltiske lande. Hammeren fra Købelev er den første, der er fundet, med runeskrift. Her ses den nyfundne hammer-amulet, som er omkring 2,5 cm høj.
Skaftet på Thors Hammer er ret kort. Og de færreste hammere har symmetriske hoveder. Det har fået skeptikere til at stille spørgsmålstegn ved, om Thors Hammer overhovedet ér en hammer.
Men det er den altså.
Det står klart, efter at en amatørarkæolog har fundet det eneste kendte eksemplar af en torshammer, som har runeskrift på sig. Runerne slår tydeligt fast, at hammeren virkelig ér – en hammer.
»Der står: 'Hmar x is', hvilket oversat til moderne dansk betyder: 'Dette er en hammer',« siger runolog Lisbeth Imer fra Nationalmuseet i en pressemeddelelse fra museet. Hun betegner fundet som 'enestående'.
Der findes i alt kun omtrent 1.000 amuletter formet som torshammere, men altså ingen andre med inskriptioner som den nye hammerformede amulet, som er fundet ved Købelev på det nordvestlige Lolland, og som stammer fra 900-tallet. Hårde tider for Thors Hammer-skeptikere
Og der har faktisk hersket tvivl om, hvorvidt de små amuletter overhovedet forestiller en hammer. Det er især 'hammerens' fysiske atributter, der har lagt op til debat, altså det korte skaft og det symmetriske hoved, som måske, måske ikke, burde være asymmetrisk, hvis hammeren virkelig skulle kunne bruges som en gudeværdig hammer.
Med det nye fund må de fleste skeptikere dog føle sig overbeviste.
»Nu har vi fået på skrift, at dét, vi mener, er hammere, også forestiller hammere,« siger arkæolog Peter Pentz fra Nationalmuseet.
For ph.d. og lektor Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet er der da heller ingen tvivl om, at der virkelig ér tale om et exceptionelt fund:
»Det er ikke ofte, at man får lov at høre en autentisk stemme fra den tid, hvor man stadig troede på de nordiske guder. De allerfleste kilder – og stort set alle skriftlige kilder – er skrevet af kristne i kristen tid, hvad der selvfølgelig betyder, at man som udgangspunkt må være skeptisk over for det, de beretter om den hedenske tro. Det behøver man ikke i dette tilfælde,« siger hun til Videnskab.dk.
Afspejler vikingetidens samfund
Man har glemt eller udeladt den første vokal i ordet hammer, mens det lille kryds er et såkaldt skilletegn, der angiver, hvor de to ord skal adskilles, fortæller runolog Lisbeth Imer. Hun forklarer, at der er tale om helt normale vikingetidsruner, men s-runen er spejlvendt, og det ser ikke ud til at være en meget øvet runerister, der har været på spil, siden han har glemt den første vokal i ordet hammer.
Den lille amulet på blot 2,5 centimeter er fundet af en amatørarkæolog ved hjælp af metaldetektor, og det er især denne del, der begejstrer arkæolog og museumsinspektør fra Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen, som selv har været med til at gøre flere storslåede fund fra vikingetiden.
»Det er egentlig ret utroligt, at museerne i samarbejde med detektorfolkene lige præcis i disse år er ved at få tegnet et helt afgørende udvidet billede af vikingetidens samfund,« siger han til Videnskab.dk som reaktion på det nye fund.
Der kommer nemlig tusindvis af genstande fra detektorpladserne, forklarer han, og disse fund – både de opsigtsvækkende og de mindre opsigtsvækkende – er med at til afspejle og afsløre, hvordan vikingetidens samfund har hængt sammen.
»Runehammeren er et herligt eksempel på den mangfoldighed, der er til stede i vikingetiden, der var en af de vigtigste brydningstider i Europas historie,« slutter Bjarne Henning Nielsen.
Hammeren er »en lille sensation«
Om der med det nye fund er tale om en sensation, er måske så meget sagt, mener professor MSO Jens Peter Schjødt fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
En lille sensation vil han dog godt gå med til at kalde det:
»De fleste har hele tiden regnet med, at vi har at gøre med Thorshamre, men det er selvfølgelig altid godt at få noget bekræftet. Og det er selvfølgelig en sensaton i den forstand, at vi ikke har haft hamre med runer før,« siger han til Videnskab.dk.

Freja Fra Natmus.dk:
Freja er en betydelig figur i nordisk mytologi. Hun anses som værende en frugtbarhedsgudinde, der er knyttet til de helt centrale aspekter af livet; Fødsel, død, skæbne og kærlighed. Ifølge myten tilhører hun Vanernes slægt og kom til Asgård som gidsel, sammen med sin far Njord (Havet) og sin tvillingebror Frej. Her bliver hun gift med guden Od, der dog forlader hende og i sorg over dette, græder hun tårer af guld.
Hun beskrives som en Valkyrie der på Odins befaling, henter de udvalgte, faldne krigere med til Valhal.
Vi har arkæologisk belæg for, at Freja var en integreret del af vikingernes tro. For eksempel er der på Toftegård fundet en sølvfigur forestillende en kat, der meget vel kan symbolisere Frejas katte. Ligesom guldblik med valkyriemotiver fra samme sted, kan være ofre til Freja. Fra Tissø har vi et fint hængesmykke der forestiller en kvinde der vrider sit hår, hun tolkes som en afbildning af Freja. Ligeledes er der ved Tissø fundet dragtspænder, med motiver fra nordisk mytologi, der forestiller valkyrier, der tager imod de faldne krigere til hest.

Af arkæologiske levn findes dette hængesmykke fra storgården ved Tissø. Smykket symboliserer gudinden Freja i færd med at vride sine fletninger. Freja identificeres ofte med den romerske gudinde Venus, som vrider sit hår efter fødslen fra havet. Frejas far Njord var havets gud. Foto Nationalmuseet

Odin
Fra natmus.dk
Dragtnåle der forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra hans to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt.
Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige træk, og de opførte sig i høj grad også som mennesker med følelser og indbyrdes stridigheder. Det fremgår af sagaerne og nogle få billedsten, hvor guderne er afbildet som menneskelige skikkelser.
Men selvom guderne virkede menneskelige, måtte vikingerne endelig ikke glemme deres betydning. Og for alt i verden måtte de undgå at vække gudernes vrede. Derfor holdt vikingerne offerfester for guderne. Her kan du læse om de mest populære og vigtige guder.
Gudernes overhoved var Odin. Han havde kun et øje. Det andet øje havde Odin nemlig givet til Mimer for at lov til at drikke af visdommens kilde. Odin var krigs- og dødsgud og tronede i Valhal i ”de dræbtes hal”. Alle vikinger, der døde i kamp, tilhørte ham. De blev hentet af hans tjenerinder, valkyrierne. Odin blev først og fremmest dyrket af konger, krigerhøvdinge og deres mænd. Det var deres behov, han kunne opfylde.


Fra www.danmarkshistorien.dk:
Odin som den ’intellektuelle’ gud
Odin er først og fremmest karakteriseret som den ’intellektuelle’ gud. Han behersker således en lang række former for magisk viden, som det blandt andet berettes i den klassiske beskrivelse af Odin som vi finder i Ynglinga saga kapitel 6 og 7.
I en meget berømt myte (Hávamál 138-141) fortælles det, hvordan han i ni nætter hang på verdenstræet Yggdrasill (som betyder Odins hest), for så at samle runerne op og blive klogere i ord og handlinger. Runer betyder i denne sammenhæng snarere ’hemmeligheder’ end blot skrifttegn. I hvert fald er myten typisk, idet den portrætterer Odin som den videnssøgende gud. Andre tilsvarende myter drejer sig om, hvordan han tilegner sig vidensmjøden og kommer i besiddelse af Mimers hoved, som kan fortælle ham viden fra andre verdener.
Odin som skytsgud
I en anden type af myter møder vi derimod Odin – ikke som den videnstilegnende, men som den der deler ud af sin viden. Det gælder en række helte, der alle er krigere eller konger, og som vi møder i de såkaldte fornaldarsagaer, fortidsssagaer, og hos Saxo, samt i flere eddadigte. Her optræder Odin som en slags skytsgud for sine udvalgte.
For eksempel berettes det om kong Sigmund, at han som helt ung fik et sværd af Odin, et sværd, som gjorde ham mere eller mindre usårlig og som ikke kunne slås i stykker. Karakteristisk er det imidlertid også, at Odin selv sørger for at bryde sværdet i stykker, da han ønsker at kalde Sigmund hjem til sig i Valhal.
Dermed siges det også, at Odin ikke blot var gud for de levende konger men også for de døde, idet han, som Snorre siger, tager alle de mænd til sig, der er døde i kamp. Disse omfatter hovedsageligt to kategorier, nemlig dels kongerne og dels medlemmerne af de såkaldte krigerforbund, som ved deres indtræden blev indviet til Odin. Andre helte får råd om, hvordan de kan besejre fjender og hvordan de skal opstille deres hære.
Odin som ’shamangud’?
Denne ’intellektuelle’ karakter har fået en del forskere til at mene, at Odin var en art ’shamangud’, det vil sige en gud som betjente sig af de samme magiske teknikker, som vi kender fra shamaner over hele verden. Og det er da også korrekt, at nordboerne havde nær kontakt med et sådant shamanistisk folk, nemlig samerne, som de var naboer til i nordnorge og nordsverige; der kan næppe heller være tvivl om at disse shamanistiske teknikker var kendt og respekteret blandt nordboerne. Spørgsmålet er imidlertid, om det er muligt at forstå Odinskikkelsen i sin helhed, ud fra dette kompleks? Svaret herpå må være et klart nej: Shamaner var ikke konger og fyrster, så hele forholdet mellem Odin og fyrsterne vil ikke kunne forklares med henvisning til samisk shamanisme, selv om det er sandsynligt at iagttagelser af shamanistisk praksis har smittet af, også på nogle af de teknikker, som Odin behersker.
Konkluderende må vi derfor sige, at Odin sandsynligvis må opfattes som en meget gammel gud, der trods visse forandringer basalt set har været karakteriseret som den gud, der beskyttede konger og krigere med magiske midler. Ud fra denne opfattelse kan vi forklare alle de træk, som fremgår af kilderne og undgår at rekonstruere historiske udviklingssekvenser, som mildest talt er usikre.

Odin
Ingen gud er ældre end Odin.Han er den mægtigste og den øverste. Alt styrer han. Aser adlyder ham og mennesker frygter ham. Odin er søn af jætten Bor, der igen var søn af den jætte, som koen Audhumla slikkede ud af stenen. Odins hustru hedder Frigg.
Odin bor i Asgård i en prægtig gård som hedder Valhal.Han ynder at rejse og færdes ofte som vandringsmand under forskellige navne, men han er ikke svær at genkende, da han mangler det ene øje.
Engang forsvandt han i årevis, så overlod han styret til sine to brødre Vile og Ve.Da han havde været borte længe giftede de to brødre sig med Odins kone. men omsider vendte han tilbage, hvorefter han igen overtog styret.
I Asgård findes et højsæde- en tronstol, som hedder Hlidskjalf.Når Odin sidder her kan han se over hele verdenen og ser alt hvad menneskerne foretager sig.Vded morgengry sender han sine to ravne Hugin og Munin ud over verden.Hugin ser ind i fremtiden og Mugin ind i fortiden. Om aftenen vender de tilbage og hvisker Odin i øret alt hvad de har set.
I Lejre er fundet en sølvstatuette med Odin siddende i sin tronstol og med de to ravne siddende på hans skuldre(ER tidligere beskrevet)
Odin færdes på sin ottebenede hest Sleipnir.Den kunne løbe med rasende fart og kunne også ride gennem luften og ud over havet
Odin optræder som dødsgud- han udpeger hvem der skal falde på slagmarken.Efter slaget salmler han de døde krigere i sit rige.
Odin og hustruen Frigg har sønnerne Balder,Høder,Hermod og Tyr.Men Odin havde mange kvinder ved siden af Frigg. Med gudinden Jord havde Odin sønnen Tor. Med Rind fik han sønnen Vale. Med kærlighedsgudinden Freja havde Odin også et forhold.Med jættekvinden Grid fik Odin sønnen Vidar.

Frigg
Som omtalt er Frigg gift med Odin , hun er datter af jætten Fjørgynn. Hun ejede en bolig i Asgård, som hedder Fensale. Frigg var mht visdommen jævnbyrdig med Odin og Frigg kender alle menneskers skæbne.Hun svigtede Odin og gav sig til en anden mand fordi hun var pyntesyg.Odin valgte at forlade Frigg og vendte først tilbage da Frigg var død.
Tor
Den mest folkelige og farverige af guderne er Tor. Han er jo søn af Odin og Jord.Tor er gift med Sif.De bor i gården Bilskirnir med 540 værelser.Gården ligger i Trudvang.Tor har sønnerne Magni og Modi. og en datter Trud.Navne betyder kraft mog og styrke.
Tors altoverskyggende egenskaber er hans enorme styrke, som han bruger mod jætterne.Styrken symboliseres ved hammeren,jernhandskerne og styrkebæltet. Hammeren hedder Mjølner. Han fastholder hammeren med sine jernhandsker. Hver gang hammeren rammer sit mål vender den tilbage i hånden på Tor. Når Tor tager styrkebæltet på fordobler det hans styrke.På sin færd over jætternes rige færdes han med sin vogne med et forspand af to bukke- Tandgnjost og Tandgrisnir
Tor forbindes overalt med lyn og torden
Frej
Frej råder over regn, solskin og jordens afgrøder og regnes for frugtbarhedsguden.Han er også den som giver lykke, velstnd og fremgang.
Frej er søn af Njord og er broder til kærlighedegudinden Freja.
Freja
Freja er søster til Frej og datter af Njord og hører til vanernes slægt.Frejas bolig er Folkvang. Freja er yderst omsværmet men hun er gift med en ukendt mand som hedder Od.
Freja forbindes som Odin med krig. På slagmarken er det ikke kun Odin, som får de faldne krigere -Freja får halvdelen af de faldne. Snorre beretter at Freja almindeligvis kørte i en vogn med et forspand af to katte.
Udover at være krigsgud er Freja gudinde for kærlighed, elskov og frugtbarhed.
Njord og Skade
Da Njord kom til Asgård giftede han sig med jættedatteren Skade. Njord er blevet forbundet med havet og Njord behersker vinden , havet og bølgerne.
Heimdal
Asgårds vogter hed Heimdal. Han var en stor og hellig gud og han blev kaldt Den Hvide As.Heimdal havde tænder af guld og gik også under navnet Gyldentand. Hans hest hed Guldtop og hans bolig hed Himmelbjerget. Heimdal var søn af Odin og havde ni mødre, der alle var søstre og var jættekvinder.Heimdal bevogter Asgård, han har falkeblik og ser lige godt om dagen og natten.Han sover aldrig og ingen slipper forbi ham.Han har et horn som kaldes Gjallarhornet og når han blæser i det kan det høres i alle verdener.
Balder
Balder er søn af Odin og Frigg.Han er gift med Nanna. Balder kendes stort set kun i forbindelse med hans død. Han er den viseste af aserne. Han er den mildelste og den mest fejlfrie af aserne. Han bor på et sted som hedder Bredeblik
Loke
Loke er den mest gådefulde af de nordiske guder. Han hører egentlig ikke til blandt guderne, han er af jætteslægt.Faderen er en ret ukendt jætte ved navn Farbauti. Moderen hedder Laufey eller Nal. Loke er gift med Sigyn og sammen har de sønnen Narfi. Men Loke er også fader til tre frygtindgydende uhyrer: Midgårdsormen, Fenrisulven og dødsgudinden Hel
Loke var smuk af udseende men ond af sindelag.

Loke er søn af jætten Farbute og Laufey. Han har med sin kone Sigyn, sønnerne Narfe og Vale.
Med en anden jættekvinde Angerbode, "Sorgvoldersken" der kom fra jernskoven, har han avlet de frygtelige uhyrer Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen.
De voksede op hos jætterne i Jotunheim, men da Loke så dem, sendte han et par guder ud for at hente dem til Asgård, for at uskadeliggøre dem, idet han forudså at de kunne bringe ulykke over Aserne.
Loke kastede Midgårdsormen langt ud i havet for at den skulle drukne, men i stedet voksede den sig så stor, at den nåede hele vejen rundt om jorden, og kunne bide sig selv i halen.
Hel blev sendt til Niflheim, hvor hun blev dronning i dødsriget. Fenrisulven lignede en sød lille hundehvalp da den kom til Asgård, men blev hurtigt stor og glubsk, at kun Tyr kunne nærme sig den og give den mad.
Loke stammede fra slægter der var gudernes modstandere, men mytologien fortæller, at han i tidernes morgen blandede blod med Odin. Således blev de fostbrødre, og på den måde blev Loke optaget i gudernes kreds.
Loke er både smuk og snedig, og han har tit snydt både guder og jætter, og er derfor tit uvenner med guderne. Selvom Loke kan være rigtig ondskabsfuld, beholder guderne ham alligevel i Valhal. Loke er nemlig god til at løse problemerne igen.
Da Loke var skyld i Balders død, fik guderne nok af ham. De fangede ham og hans to sønner Nar og Vale. Så forvandlede de Vale til en ulv, der straks dræbte broderen Narfe. Loke blev ført til en hule, hvor han blev lænket til tre sten, med tarmene fra hans søn Narfe. Da Loke var bundet forvandledes tarmene til jern.
Der blev hængt en slange over ham, som dryppede gift i hans øjne. Lokes kone Sigyn prøvede at hjælpe ham ved at samle giften i et fad. Men fadet skulle tit tømmes. Så vrider Loke sig i smerte, så hele jorden skælver.
Loke optræder i mange forklædninger, bl.a. som jættekvinden Tøk, der hjalp den blinde Høder med at ramme Balder med misteltenen. Det var også Loke i den samme forklædning som Tøk, da hun blev spurgt, om hun ville græde for Balder, svarede Loke forklædt, Tøk græder kun tørre tårer, og så måtte Balder blive hos Hel i dødsriget.
Tyr
Tyr er en ret ukendt gud. Ifølge Snorre er Tyr søn af Odin men i en af gudesangene er han søn af jætten Hymir. Tyr er den modigste og tapreste af alle guder. Han mister sin ene håd ,da han lagde sin hånd i gabet på Fenrisulven.
Han forbindes med krig og krigsførelse.
Ull
Ull er en af de mindre kendte guder.Snorre mener at Ull er søn af Sif. Han omtales flere stder som Tors stedsøn.Det må antages at Sif har haft en mand før Tor og at det er ham der er fader til Ull. Ull forbindes med vinter, ski og jagt.
Brage og Idun
Brage er digtekunstens gud og Idun er ungdommens gudinde.Brage er søn af Odin - moder er jættedatteren Gunnlød.
Brage har en æske med sjældne og kostbare æbler.Når guderne begynder at ældes byder Idun dem at spise af æblerne og straks bliver de unde og stærke igen.
Andre guder
Sage, Eir, Gefion, Fulla, Sjøfn, Lofn, Vår, Var, Syn, Hlin, Snotra, Gna, Sol, Bil, Jord, Rind,
Høder
Høder er søn af Odin- han er blind og meget stærk. Han forbindes især i forbindelse med drabet på Balder, idet han sender den dræbende pil mod Balder.Pilen blev affyret af Høder men dirigeret af Loke.
Flere Guder
Vale er broder til Balder.Hermoder endnu en af Odins sønner.Vidar er også søn af Odin.Hans moder hedder Grid.Forseteer søn af Balder og Nanna.Kvasir forbindes med visdom.To dværge Galar og Fjalar slog Kvasir ihjeld. Hans blod blev siden hovedbestandelen i visdoms og digtedrikken mjød.Enhver som drikker den begaves med visdom og evnen til at digte.
Mimirer ligeså en ubegribelig perso. Også han forbindes med visdom.Han ejer visdommensbrønd.Da Odin ønskede at drikke af brønden måtte han give sit ene øje i pant.Derfor blev han enøjet.
Valkyrier
Valkyrier er strengt taget ikke gudinder.De er som gudernes skjoldmøer bevæbnede og rustet til kamp.De rider ud på slagmarken for at udpege hvem der skal sejre i kamp.I Grimnirs Målnævnes tretten af valkyrierne ved navn: Hrist, Skeggold,Skogul, Hild, Trud, Hlokk, Herfjotur, Goll, Geirrahud, Randgrid, Radgrid, Reginleiv, Skuld, Gunn,Gondul og Gejrskogul.
Norner
Norner er gudinder over skæbnen.De bestemmer hvorlænge mennesker skal leve.Hver gang et barn fødes kommer nornerne for at fastsætte dets skæbne og levealder.Hvad nornerne har bestemt kan intet menneske forpure.
Vætter,alfer,dværge, trolde, nisser
Vætter er fællesbetegnelse for flere underjordiske skabninger: alfer, dværge,trolde, nisser m.fl.
Snorre beskriver lysalfer og mørkalfer.Lysalferne bor i Alfheim mens mørkalferne bor ned i jorden.
Da guderne havde slået urjætten Ymir ihjeld og dannede jorden af hans kød. Da gik der maddiker i kødet og disse maddiker var dværgene.Dværgene er berømte for deres evner som guldsmede og de har fremstillet: Tors hammer Mjølner,Odins spyd Gungnir, Odins ring Draupnir, Frejs skibSkibladnir, Frejs rideudstyr Gyldenbørste, Frejas halssmykke Brisingamen,Sifs forgyldte hår,Fenriksulvens lænke Gleipner, Skjaldemjød.
I Vølvens Spådom opremsen over 70 forskellige dværgenavne.
Jætter Den første levende skabning på jorden var en jætte - et uhyre so opstod da kulde og varme mødtes i urdybet Ginnungis Gab.Han hed Ymirog han blev stamfader til alle andre jætteslægter.Nogle opstod af varmen fra hans krop, andre af de frysende vande i floden Elivager og andre igen var var skjulte i de frostkolde rimsten.Helt fra begyndelsen var der fjendskab mellem guder og jætter. Odin og hans brædre slog alle jætter ihjeld undtagen Bergelmir. Fra ham stammer alle efterfølgende jætteslægter.
Jætterne bor i Jotunheim.Her ligger den berømte borg Udgård.Jotunheim er berømt for sine rivende floder.Den største af disse floder adskiller menneskernes og jætternes land.Jætterne bor yderst langs bredden af det store hav eller dyb som kaldes Yderhavet, hvor Midgårdsormen holder til.
I alfabetisk rækkefølge kendes følgende jætter: Angrboda(moder til Midgårdsormen), Aurboda,Baugi, Bergelmir,Bygmetsrejætten, Den Gamle Gyge, Fenja, Menja, Geirrød, Gerd, Gjalp, Greip, Grid, Gunnlød, Gymir, Heimdals mødre, Hel, Hrungnir, Hrym, Hymir, Hyndla, Hyrrokkin, Jernsaxa, Mimir, Muspels sønner, Ran, Rans døtre, Skade, Surt, Suttung, Tjasse,Trym, Udgårdsloke, Vaftrudnir og Ægir.
Jætter kan gå fra at ligne mennesker , dyr eller uhyrer.
Midgårdormen
Hele forden er omgivet at et dybt hav. Da Midgårdormen blev bragt ind for Odin, tog han den i halen og slyngede den ud i det store hav.Slangen blev ved med at vokse indtil den nåede omkring hele verdenen og kunne bide sig selv i halen.Sammen med jætten Hymir var Tor på fisketur for at fange Midgårdormen. Som madding brugte han et oksehoved.Midgårdsormen bed på og de sprældede så voldsomt at Tor slog begge næver mod bådens kant.Tor blev rasende og hev Ormen op til bådens kant.I sidste øjeblik skar Hymir snøren over,hvorefter ormen forsvandt i dybet.
Fenrisulven
Fenrisulven er et uhyre af uhyggelige dimensioner.Guderne fik fremstillet en stærk lænke for at binde ulven - den sprang 2 gange.Først da dværgene fik fremstillet en lænke af kattetramp, kvindeskæg, bjergrødder, bjørnesener, fiskeånde og fuglespyt.Ulven lod sig binde under den forudsætning at en ville placere sin hånd i ulvens gab.Da trådte Tyr frem og lagde sin hånd i ulbens gab.Ulven blev nu bundet og satte frem i et voldsomt spring, men i det samme hærdedes båndet og ulven kunne intet stille op.Da lo guderne undtaget Tyr, som havde mistet sin hånd.Guderne tog nu enden af båndet og bandt den til en stor sten langt nede i dybet.De tog et sværd og stak den i munden på den, den brølede ildevarslende og fråden fra dens mund løb som en hel flod.Den sod nu lænket til ragnarok hvor den slippes fri.
Hel
Hel er dødsrigets kolde herskerinde, hun råder over den værste form for død med sygdom, alderdom og sult.Snorre beretter at hun ligner et halvforrådnet lig - halv sort og halvt hudfarvet

Ragnarok

Ragnarok i Vølvens Spådom: Nattehimlen er tund af mørke spådomme.Vølven sidder alene på sin høj da Odin kommer til hende. Først fortæller vølven hvad hun husker om verdens skabelse, de første jætter, tiden før Yggdrasil, asernes gyldne tid, krigen med vanerne og de første mennesker.
Østfra - fra jætternes land- vælter underverdenes floder frem gennem giftige dale.
På ligstranden sidder uhyret Nidhug og suger det sidste ud af ligene. En af ulvene skal suge solen og slukke lyset.Den drikker blod af mænd og brækker det op mod himlen indtil den bliver rød som blod.
Vølven beretter nu om tre haner, hvis galen varskor hvad der vil ske.Fra galgetræet galer jættehanen, som er ildrød- hedder Fjalar
Hos guderne galer endnu en hane- den er gylden og kalder Odins krigere til kamp
Under jorden i Hels sale høres dødens hane gale - den er sort som sod.
Hels hund Garm giver hals ved Gnipahulen
Fenrisulven slider i sin lænke og er pludselig fri
Vølven ved meget og skuer vidt - hun ser gudernes undergang -Ragnarok.
Brødre dræber brødre, slægtsbånd brydes, hårdhed råder, hor florerer, krig og kamp og kløvede skjolde, storm og ulvetid indtil verden ramler.Jætterne jubler.
Hos guderne griber Heimdalsit horn og varsler ragnarok over hele verdenen. Odin er rådvild og taler med Mimers hoved.
Undergang truer nu alle verdener -asers og alfers.Det buldrer i jætternes rige.Guderne går på tinge. Jætten Hrym rykker nu ind i Jotunheim. Midgårdsormen vrider sig i vrede i havet og pisker bølgerne op. I luften høres skrig fra ørnejætten, der slår sit næb i døde mænds kroppe
Da løsnes det berygtede skib Naglfar der er bygget af døde mænds negle.
Fenrisulven farer frem
For anden gang rammes Frigg af sorg. Først mistede hun Balder og nu Odin, som møder ulven og kæmper men dør.
Også Frej falder. Han møder ildjætten Surt og falder
Ind kommer Odins stærke søn Vidar. Han jager sit sværd i ulven og hævner sin far.
Også en anden af Odins sønner træder frem. Nemlig Tor, som nu får bugt med Midgårdsormen men pludselig segner han- ramt af ormens gift
Solen sortner og jorden synker i havet
Vølven fortsætter sin beretning - hun ser jorden komme til syne op af havet. Alt er forandret, jorden er frodiggrøn, vandfald bruser og ørnen flyver over fjeldet. Aser mødes igen på Idasletten. Korn gror på utilsåede marker, ondskab er ophørt og Balder er tilbage
Derpå ser hun en skinnende sal, der lyser som solen.Det er den guldtækkede gård Gimle. I den verden skal skyldfri mennesker leve og kun have lyse og lykkelige dage
En lidt anden version beskrives i Snorres Edda.