DropDownMenu


Fra Wikipedia.com:
Jellingehøjene

Nordhøjen eller Thyras Høj er sandsynligvis Gorm den Gamles første begravelsesplads. Graven er 8,5 meter høj og 65 meter bred, og dermed Danmarks største gravhøj. Den er bygget af græstørv, sten og ler oven på en gammel bronzealderhøj. I højen blev der gravet et hul, hvori der skulle være et gravkammer på 6,75 meter langt, 2,6 meter bredt og 1,45 meter højt. Gulvarealet er 17,5 m². Den blev bygget op af 35 cm. tykke egestammer. Uden om hele kammeret blev der lagt et lag af kampesten som beskyttelse mod gravrøvere.
Sydhøjen eller Gorms høj er tom, den består kun af jord og græstørv, og hvorfor den blev bygget, ved vi ikke noget sikkert om, måske en mindehøj. Kong Frederik 7. forsøgte i 1861 finde kong Gorms gravkammer i sydhøjen. Højen blev gennemgravet uden at man fandt noget, udover kampesten og trærester.
I 1941 blev der igen gravet i Sydhøjen. Denne gang blev der gravet fra toppen. En firkant på 39m x 39m med skrå vægge ned til bunden 25n x 25m. På toppen af højen blev der fundet et fundament til en stolpebygning på meget kraftige egestammer. 10 stolper på ca. 45cm. tykkelse dannede en firkant der målte 4,5 gange 6 meter. Stolperne er årringsdateret til ca. 1150, så bygningen er ca. 200 år yngre end kong Haralds højbyggeri. .
Området har været genstand for flere interessante fund. Senest i foråret 2007, hvor Vejle Museum fandt en del af en cirka 360 meter langskibssætning samt en halvdel af et Trelleborghus fra vikingetiden nord for kirkegården i Jelling. I de følgende år blev der påvist en meget stor palissadeindhegning, der har indrammet Jellingmonumenterne i et rombeformet område med en sidelængde på omtrent 359 meter. Rombens diagonaler skærer hinanden i en ret vinkel midt i Nordhøjen og deler området i fire ens retvinklede trekanter med sideforholdene 3 til 4 til 5, altså matematisk interessante, såkaldt pythagoræiske forhold. Dette blev offentliggjort af arkæologerne i Norwegian Archaeological Review Volume 47, Issue 1, 2014. [1] Det store bygværk kan dateres til 900-årenes anden halvdel.[2]

Fra www.fortidensjelling.dk
Jellingehøjene

Jelling Højene
Thyras Høj
Thyras Høj er 8,5 meter høj og 65 meter bred, og er dermed danmarks største gravhøj. Den er bygget af græstørv, sten og ler. Thyras Høj er Gorm den Gamles første begravelsesplads.
Der blev bygget et gravkammer på 6,75 meter langt,2,6 meter bredt og 1,45 meter højt. Gulvarealet er 17,5 m2, eller som et stort værelse. Den blev bygget op af 35 cm. tykke egestammer. Uden om hele kammeret blev der lagt et lag af kampesten som beskyttelse mod gravrøvere.



Gulvet i kammeret ligger 1,75 meter over jordoverfladen udenfor højen. Kammerets længderetning er øst-vest. Gulvet er belagt med brædder. Et bræt sat på højkant i midten fik en overgang forskerne til at tro at to mennesker havde været begravet her. Det sparsomme gravgods kan ikke bevise at to mennesker har været begravet her. Hvis skeletdelene der blev fundet under kirken, og som man mener er Gorm den Gamles, er blevet flyttet fra gravkammeret til kirken, så var der kun en person i gravkammeret. I dag er gravkammeret styrtet helt sammen.
Der har været en dam på toppen af Thyras Høj. I 1820 har den nok været ved at tørre ud, og det ville jellingbønderne gøre noget ved. De mente at det var et kildevæld, og at den var blevet stoppet. De gravede godt 5 meter ned i højen, og fandt gravkammeret af træ. Der blev lavet en åbning ned til kammeret, og man opdagede at andre havde været der før. Graven var tilsyneladende plyndret. Graveriet gav dengang anledning til rygter på egnen, om at der var fundet guld, som skulle være blevet solgt i Vejle.
Efterhånden kom der museumsfolk til og der blev fundet flere ting. Blandt andet et bæger, som har fået navnet "Jellingbægeret"



Der blev fundet bronzestykker og beslag, en del udskårne træting, og nogle sølvsøm. Der stod en slags kiste i kammeret, men det brasede sammen da det berørtes. Den var smal og har sikkert ikke været brugt som ligkiste, men måske gravgods.
Gravgodset bestod af ganske få dele og småstykker, ganske vist af storslået kunstnerisk kvalitet, men det var klart at gravkammeret var blevet ryddet. Var det gravrøvere? Nogle af plankerne i gravkammerets loft var hugget over, og dammen på højens top kunne forklares med, at vandet havde samlet sig i hullet efter indbruddet, og at leret hindrede vandet i at løbe væk. Dammen er med på en gammel tegning fra 1591.


Det Rantzauske stik fra 1591. På toppen af Nordhøjen er der ved D ledsagende tekst: "En helt ned til bunden stensat brønd, fra hvilken de omboende folk daglig henter vand"
Men der var nogle ting der ikke passede med teorien om at højen var blevet plyndret. Der er ikke tvivl om, at gravkammeret har været åbnet efter begravelsen. Det viser hullet i gravkammerets loft. Gravgodset manglede, men det gjorde liget også. Mon gravrøvere ville tage liget med sig. Man kan altså ikke begå gravrøveri i Nordhøjen i stilfærdighed.
Efter fundene af, formodentlig kong Gorm under kirken i 1978 forestiller man sig at kong Harald efter sin egen omvendelse har ønsket at give sin far en kristen begravelse, og at han derfor har åbnet Nordhøjen og overført Gorms lig til kammergraven under Jelling Kirke. Det er samtidig forklaringen på, hvorfor der ikke er fundet knogler af mennesker i gravkammeret.
Andre fund i gravkammeret af tøj og træ viser at knoglerne burde være der. Men hvis der kun har været en begravelse i højen, og det var en mand, hvorfor hedder højen så Thyras Høj.
Et stykke træ med bark fra gravkammeret blev anbragt i en ct-scanner og det viste sig at træet var blevet fældet i vinterhalvåret 958-959, og at det må være tidspunktet for Gorms begravelse.
Gorms Høj
De to høje på hver sin side af kirken ligner hinanden. Nordhøjen rummer en begravelse, sandsynligvis kong Gorm. Sydhøjen er tom, den består kun af jord og græstørv, og hvorfor den blev bygget, ved vi ikke noget sikkert om, måske en mindehøj. Kong Frederik den VII ville i 1861 finde kong Gorms gravkammer i sydhøjen. Højen blev gennemgravet uden at man fandt noget, udover kampesten og trærester.
I 1941 blev der igen gravet i Sydhøjen. Denne gang blev der gravet fra toppen. En firkant på 39m x 39m med skrå vægge ned til bunden 25n x 25m. På toppen af højen blev der fundet et fundament til en stolpebygning på meget kraftige egestammer. 10 stolper på ca. 45cm. tykkelse dannede en firkant der målte 4,5 gange 6 meter. Stolperne er årringsdateret til ca. 1150, så bygningen er ca. 200 år yngre end kong Haralds højbyggeri. Det kunne have været brugt til vagttårn da man derfra har kunnet holde øje med et stort område.


I bunden af højen stødte man på de store bautasten der danner række som en skibsformet stensætning. Skibssætningen har været ca. 354 meter lang og det ældste af Jellings mindesmærker fra vikingetiden. Da man senere opførte de to kæmpemæssige høje, var det med udgangspunkt i skibssætningen, som de delvis kom til at dække. Der var ingen spor efter gravkammer i Sydhøjen. Højen er 11 meter høj og 80 meter bred.
Nogle af træstykkerne der blev fundet i højen er blevet dateret, og er fra årene 965-970. Sydhøjen er således bygget nogle år efter Nordhøjen. Hvorfor det store arbejde blev udført ved vi ikke. Højen kan måske være bygget til minde om en person.
Vikingetogter

Skatten består af danske, tyske og engelske sølvmønter fra sidste del af 900-tallet og første del af 1000-tallet. Derudover er der brudsølv, nogle enkelte fingerringe samt sølv, der er mast sammen.
- Det største, vi har fundet, er en guldperle, fortæller Anders Hartvig
At finde en skat i den størrelse er noget af en drøm for arkæologer.
- Jeg har ikke været med til noget lignende før. Det har været sjovt. Som en af detektorførerne sagde, er det svært at sove om aftenen, siger Anders Hartvig.
- Jeg tror, at alle blev små drenge. Man hører voksne mænd stå og råbe 'jubii'. Men jeg vil sige det sådan, at når de når op på 100 mønter, så aftager begejstringen.
Skatten er nu blevet taget op, og så skal det til konservering, hvor der bliver taget røntgen af det.
I gennem flere århundreder spredte vikingerne fra det høje nord gru og rædsel overalt, hvor de kom frem. Og frem kom de. Med deres skibe som base erobrede og hærgede krigerne klostre og byer i fremmede lande og bragte store skatte med sig hjem. På deres togter nåede­ vikingerne europæiske lande som England, Frankrig og Skotland, ligesom de sejlede over Atlanter­havet til Grønland og Nordamerika og ad de store floder til Rusland og Det Byzantinske Rige.
Men hvad var grunden til, at unge mænd fra Danmark, Norge og Sverige begyndte at drage ud på togter og dermed startede en af de mest dramatiske perioder i Skandinaviens historie? De var ganske enkelt på jagt efter rigdomme, der kunne sikre dem giftermål med en kvinde derhjemme. Sådan lyder den nyeste teori, som stammer fra den engelske arkæolog James Barrett, der er vicedirektør på McDonald Institute for Archaeological Research på University of Cambridge.­
Der var så stor mangel på unge kvinder i 700-tallets Skandinavien, at mændene lå i skarp konkurrence om at få sig en kone, hævder Barrett. Derfor drog de unge mænd ganske enkelt af sted til fremmede lande for at stjæle rigdomme og krigsbytte, der kunne imponere kvinderne derhjemme og være nøglen til at opnå et ægteskab. Guld og ædelstene fungerede som brudepris – brudgommens betaling til bruden og hendes ­familie – ved indgåelse af et ægteskab.
Ægteskab gav højere status
“Det lyder ret enkelt, ja banalt, men det giver faktisk mening. Det handlede om at skaffe nok til at kunne gifte sig og få sit eget hjem,” siger James Barrett.
Og da der ikke var mange kvinder at tage af, steg en ung mands chance for at få sig en god kvinde fra en indflydelsesrig familie altså i takt med de rigdomme, han formåede at rane til sig.
“For at blive fuldgod kriger, en del af aristokratiet, var det nødvendigt med eget hushold,” forklarer James Barrett.
Vikingerne satte ud på de første farefulde og voldelige togter i slutningen af 700-tallet. Og herefter varede de nordiske krigeres hærgen indtil slutningen af 1000-tallet. Vikingerne boede i Danmark, Sverige og Norge – ikke i ét fælles rige, men i en række mindre høvdinge- eller kongedømmer, der dog havde så mange fællestræk, at indbyggerne går under den samlede betegnelse vikinger.
Vikingerne var berømte for deres ­skibe og evner som sømænd, ligesom de også var kendte som dygtige handelsfolk, der grundlagde store byer i Skandinavien. Vikingernes magt kulminerede med den danske viking Knud den Store, der fra 1028 til 1035 regerede over både Danmark, Sydsverige, Norge og England. Og ifølge James Barrett var baggrunden for disse århundreder med nordboernes massive ekspansion og røveriske fremfærd altså mangel på kvinder.
En mangel, der ifølge James Barrett muligvis skyldtes, at man i Norden i den sene jernalder dræbte mange af de nyfødte pigebørn.
“Selv om det er meget foruroligende, har selektive børnemord på piger desværre forekommet på adskillige tidspunkter og steder. Husk på, at det var urolige tider i vikingetiden, hvor der var mere brug for drenge end piger til krig. Det kan have skabt en ubalance mellem kønnene, som resulterede i en hård konkurrence om brudene,” fortæller Barrett.
Disse børnemord betød efterhånden, at der opstod en mangel på unge, giftemodne kvinder, og den intense kon­kurrence om dem, der var til rådighed, pressede mændene af sted på togter.
Klostrenes rigdomme var et let bytte for de hedenske vikinger.
James Barretts teori underbygges af arkæologiske fund i kvindegrave fra ­vikingetiden. Mange af disse er nemlig fyldt med værdifulde genstande som fx smykker lavet af omsmeltet metal, der stammer fra andre lande.
Disse værdifulde genstande kan ifølge James Barrett meget vel være gaver, som vikingerne har givet til deres koner som en del af brudeprisen, da de blev gift. Dermed er fundene et bevis på, at de unge mænd gav en del af deres udbytte fra røvertogterne til deres koner, som ­senere tog dem med sig i graven.

Haderslev sølvskatten

Af Lea Hovmand Jørgensen, René Just Poulsen og Sandie Eza Vickneswaravel
Arkæologer har fundet en stor sølvskat fra vikingetiden på en mark i Errested nord for Haderslev i Sønderjylland.
Det er et særdeles opsigtsvækkende fund, vurderer museumsinspektør Anders Hartvig fra Arkæologi Haderslev.
- Det er den største skat, der er fundet fra Syd- og Sønderjylland i 1000-tallet indtil videre, fortæller han.
Arkæologerne startede eftersøgningen efter skatten i onsdags, efter en detektorfører havde fået færten af den. Siden da har de været i gang med at afsøge området indtil i dag, hvor skatten er blevet fundet.
- Vi har kunnet følge, hvordan mønterne lå spredt over det hele herude. Da vi kom godt ned, fandt vi centret, hvor resten af krukken stod fyldt med sølvmønter, siger Anders Hartvig.