DropDownMenu


Gundestrupkedlen


Fra Nationalmuseet (www.natmus.dk):
Gundestrupkedlen
I 1891 dukkede en kostbar sølvkedel op under tørvegravning i Rævemosen nær landsbyen Gundestrup i Himmerland. Kedlen var blevet sat ud på den åbne moseflade – et uhyre værdifuldt offer til højere magter. Forinden var kedlen blevet skilt ad; randen og de store sølvplader, som udgør kedlens sider, var revet af og lagt ned i bunden.
Gundestrup-kedlens motiver trækker beskueren ind i et fremmed univers langt fra de mennesker, som satte den ud i den nordjyske mose. Elefanter, løver og flere unavngivne guder fremstillet i en fremmed stil viser, at kedlen oprindeligt kom fra fjerne egne mod syd eller sydøst. Præcist, hvor den blev skabt, står endnu åbent. Måske var det en gave til en stor høvding,

Sølvkedlens alder og oprindelse
Gundestrup-kedlen er formentlig fremstillet mellem 150 f.Kr. og Kristi fødsel. Figurerne er dristigt drevne og udsmykket med omhyggeligt indstemplede mønstre. Denne raffinerede teknik blomstrede i å rhundrederne før Kristi fødsel hos thrakerne, der levede i Bulgarien og Rumænien. Også i stilen ligner kedlen thrakisk sølvarbejde. Flere af de afbildede genstande er imidlertid keltiske. Det gælder hjelmene og den keltiske krigstrompet, carnyx’en. Det er derfor mest sandsynligt, at Gundestrup-kedlen er fremstillet, hvor keltiske og thrakiske folk levede tæt sammen, formentlig i Sydvestrumænien eller Nordvestbulgarien. Hvordan dette pragtarbejde nåede til Danmark, vides ikke. Ikke alle kedlens gåder er løst endnu.

Halssmykke
En bispestav endte som halssmykke hos en vikingekvinde, der tog det med sig i graven. Det kan have reddet en af de ældste britiske bispestave, ifølge forsker.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU)
Gravfundene, som guldstykket fra den britiske bispestav samt relikvieskrinet, fundet i Grytten i 1961, bliver betragtet som meget vigtige fund gjort i Norge i moderne tid. (Foto: Åge Hojem/NTNU Vitenskapsmuseet)
Forskning foretaget ved University College Cork i Irland viser opsigtvækkende detaljer om fund fra en norsk vikingegrav.
Et objekt i guld, som blev fundet i en vikingegrav i Grytten på Møre i 1961, stammer fra Nordengland, ifølge en irsk forsker. Oprindeligt skal det have været en del af pynten på en bispestav.
Smykke var nordengelsk bispestav
I forbindelse med en skadinavientur var doktor i arkæologi, Griffin Murray fra Irland på et hurtigt visit indenom Vitenskapsmuseet på NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim) i marts i år for at tage gravfundene i nærmere øjesyn.
Som resultat af hans besøg, kom der nye fakta på bordet om bispestavene, hvordan de så ud, og hvordan vikingerne stjal dem med sig.
»Dette stykke har været en del af pynten på midten af en bispestav, eller en crozier, fra slutningen af 700-tallet, eller begyndelsen af 800.«
»Højst sandsynligt kom den fra Nordengland, og ikke Irland, som man først troede. Dekorationen ligner ikke det irske,« fortæller Griffin Murray, som har opsporet hellige objekter, som blev lavet om til smykker af vikingerne i skandinaviske lande.
Den eneste bispestav fra før år 1000
Den irske forsker bidrog med sine fund i et intensivt forskningsprogram om irske skatte.
Han har undersøgt flere fragmenter af gamle irske og engelske bispestave, og mener, at Vitenskapsmuseets crozier-fund er vigtigt for at forstå, hvordan bispestavene så ud i den tidligste periode.
»Det mest påfaldende ved dette objekt er tidsepoken, det er fra. Dette er det ældste engelske fragment, som er kendt, og det eneste fra før år 1000. Havde norske vikinger ikke stjålet den, ville den højst sandsynligt være gået tabt,« siger Griffin Murray om bispestavstykket.
Fund gør vikingeplyndringer virkelige
Hvis norske vikinger ikke havde stjålet den britiske bispestav, ville den sikkert være gået tabt. (Foto: Åge Hojem/NTNU Vitenskapsmuseet)
Guldstykket blev fundet i en vikingegrav på en af Setnesgårdene i Grytten i 1960’erne, og senere flyttet til Vitenskapsmuseet. Samlingsansvarlig for arkæologi, Jon Anders Risvaag, fortæller, at det var givende at have den irske forsker på besøg.
»Griffin Murray er en af de fremmeste eksperter på området, og vi fik ny og spændende viden om vikingefund, som er vigtig at bringe videre,« siger han.
Jon Anders Risvaag mener, at det er interessant at få fastslået, hvornår objektet fra Vitenskapsmuseet stammer fra, og at det faktisk er resultat fra en vaskeægte vikingeplyndring.
»Det viser, at vikingerne sejlede ned til de britiske øer med sværd og økse i hånd og stjal bispestave og andre objekter fra dem,« siger han.
Vikinger kan have reddet bispestav fra omsmeltning
Jon Anders Risvaag mener, at bispestavobjekter kan være blevet reddet af vikingerne på deres plyndringstogter, og henviser til, at de fleste bispestave, som hørte hjemme på de britiske øer, blev smeltet om.
»I Norge og i andre skandinaviske lande kom de med som gravgods, derfor er det også her, at vi finder de fineste objekter. En tradition, som antageligt har reddet en af de ældste bispestave, man kender til i dag,« siger Jon Anders Risvaag.
Ifølge Griffin Murray fandt de tidligste røverier fra kirker sted fra lige før år 800, og helt frem i hele den niende århundrede med ”bestemt intensitet”.
Han mener, at vikingerne havde kirkerne som mål, ikke kun fordi kirkerne var centre for rigdom, men fordi de var forsvarsløse og ubevæbnede.
»Da de norske vikinger sejlede til Irland og de britiske øer, havde de som mål at stjæle værdifulde ting. Klostre og kirker var oplagte og ”bløde” mål, for vikingerne var hedninge og havde ikke noget forhold til bispetraditionen eller en religiøs overtro, « siger den irske forsker.
Lavet om til smykke
Da der ikke var biskopper eller kristendom i Norge i 800-tallet, brugte befolkningen plyndringsobjekterne anderledes.
Doktor i arkæologi, Griffin Murray, undersøgte gravfund, da han var på besøg på Vitenskapsmuseet i marts i år. (Foto: Bent Lindsethmo/NRK)
»Stykket fra bispestaven var delt i to og brugt som pynt. Vi har kun halvdelen her, og vi ved ikke, hvor den anden halvdel er. Denne del er sikkert blevet brugt som en slags udsmykning på tøj, eller som smykke båret af en velstående kvinde,« siger Jon Anders Risvaag.
De tilsammen cirka 60 overlevende fragmenter fra bispestave, som er fundet, vil doktor Griffin Murray organisere og samlet i et katalog.
Velstående vikingekvindes grav
I den samme gravhøj på Møre blev der også fundet flere fine genstande udover gulddelen fra bispestaven. Også en vægt, mønter og perler samt et relikvieskrin lå i graven, som Jon Anders Risvaag tror, tilhørte en rig kvinde.
Et relikvieskrin er en beholder til relikvier fra en kristen helgen, fra en genstand med tilknytning til Jesus. Relikvieskrin blev ofte formet som en bygning, helst en kirke, og var dækket af sten, ædelmetal og emalje.
»Dette er et flot skrin i massivt træ dækket med tin. Der har højst sandsynligt været flere udsmykningsdetaljer, som nu er forsvundet, men skrinet er alligevel indgået som en fin og dyrebar genstand fra en ejendom med høj status i Vestlandet i Norge.«
»Det var nok en velstående vikingekvinde med høj status, som lå i denne grav og som fik skrinet Fundet hører hjemme i Norge
Irske aviser har fulgt op på Griffin Murrays forskning og har spekuleret i, om Irland kan kræve at få objektet udleveret. Dette vil ifølge Jon Anders Risvaag ikke være aktuelt.
»Disse objekter har ligget i jorden siden vikingetiden. Alt, der bliver gravet op i dag, som er ældre end reformationen i 1537, er statens ejendom.«
»Hvis materialet var blevet indført ulovligt til Norge i dag, ville det derimod skulle tilbageføres til landet, som det oprindeligt kom fra,« forklarer han.


Bispering Bispering Med indgangen til december er månedens detektorfund valgt med de røde julebriller på. Den fine guldring har således Jomfru Maria med Jesusbarnet som motiv. Ringen blev fundet af Jytte Christensen ved Hald Hovedgård i forbindelse med et detektortræf, afholdt Ringen skal formentlig dateres til 1400-tallet og kan således have tilhørt en af Viborg-bisperne, der havde sæde på Hald i denne periode af middelalderen. I senmiddelalderen var Jomfru Maria en af de mest dyrkede skikkelser, og ringen har altså været højeste mode. Det må have ærgret ejeren at have mistet den....

Vikingearmring

Det er skatte som denne, der er fundet i gravene og vidner om vikingernes tidlige rejselyst.Her er ses en vikingearmring fundet i det vestlige England. Foto: STEFAN WERMUTH
Af Videnskab.dk www.videnskab.dk
Indholdet af norske grave fra vikingetiden afslører, hvornår norske vikinger begyndte at plyndre på de britiske øer.
Vikinger fra Norge var mere rejselystne end de fleste.
Nye analyser af gravfund viser, at vikinger fra regionen Trøndelag i Midtnorge allerede befandt sig på de britiske øer omkring år 793. Det skriver ScienceNordic ifølge Videnskab.dk.
»Disse grave er nogle af de tidligste beviser på kontakten mellem Norge og de britiske øer,« siger Aina Margrethe Heen Pettersen, der er en del af forskerholdet fra NTNU University Museum, som har undersøgt vikingegravene.
De norske grave, som er fra omkring år 800 og senere, gemte blandt andet på en række artefakter, der kan spores helt tilbage til en vikinge-razzia i Lindisfarne, England, i 793.
Herudover er der fundet en stor del importeret udsmykning til kvinder såsom brocher, drikkehorn og relikvieskrin.
»Genstande fra de britiske øer blev brugt som statussymboler i samfundene i Trøndelag til at signalere rigdom og forbindelser på tværs af Nordsøen,« forklarer Aina Margrethe Heen Pettersen.
Hun understreger, at kontakten med briterne ikke kun har været af voldelig art.
»Drikkehorn og sværd bør betragtes som gaver til oprettelse af alliancer, og flere af fundene tyder på, at der foregik handel mellem vikingerne og befolkningen på de britiske øer.«