DropDownMenu

Guldspiraler fra Boeslunde


Guldspiraler


Fra Nationalmuseet (www.natmus.dk):
Guldspiraler er en gåde for arkæologerne

Op mod 2000 små guldspiraler fra bronzealderen er dukket op ved Boeslunde på Sjælland. Arkæologerne har aldrig set noget lignende før.
De ved ikke, hvad de har været brugt til, og de har aldrig set dem før i Danmark. Arkæologerne på Museum Vestsjælland og Nationalmuseet står over for et lille mysterium, som de i fællesskab har udgravet.
Det drejer sig om op i mod 2000 guldspiraler på op til tre centimeters længde og fragmenter af guldspiraler. De er fremstillet af meget tynd, flad guldtråd og daterer sig til bronzealderen i tidsrummet 900-700 f.Kr., forklarer museumsinspektør på Nationalmuseet Flemming Kaul.
-Måske har spiralerne været fæstnet på snore, der har siddet som små frynser på en hat eller en parasol. Måske har de været flettet i håret eller været broderet på dragten. Faktum er, at vi ved det ikke, men jeg hælder til, at de var en del af en en præstekonges dragt eller hovedbeklædning, siger Flemming Kaul om de mærkelige spiraler.
Han har udgravet guldspiralerne ved Boeslunde på Vestsjælland sammen med Kirsten Christensen, som er museumsinspektør på Museum Vestsjælland.
- For to år siden fandt et par amatørarkæologer fra egnen fire armringe, såkaldte edsringe af guld, og derfor valgte vi at grave på fundstedet for at se, om der var mere i jorden, siger Kirsten Christensen.
Faktisk har de gravet på stedet to gange. I første omgang fandt arkæologerne fra Museum Vestsjælland blot nogle få spiraler. En af dem fik finderen af guldringene med til en guldsmed, som kunne slå fast, at det var guld, ikke messing.
Derfor stak arkæologerne skovlen i jorden igen sammen med Nationalmuseet. Og denne gang var der bid i form af de mange guldspiraler, der til sammen vejer mellem 200 og 300 gram. Dertil kommer to forgyldte dragtnåle, som gør, at fundet kan dateres ret præcist.
Begravet i skindforet træskrin Guldspiralerne blev udgravet inden for et område på nogle få kvadratmeter. De lå fordelt i to koncentrationer. I den ene lå de på række eller i små bundter af tre og fire stykker sammen. I den anden, som er særlig interessant, lå spiralerne samlet i en bunke.
- Guldspiralerne lå samlet i en stor klump, og nedenunder fandt vi sorte flager af noget, som ligner beg, der har indgået i det træskrin, som indeholdt spiralerne, fortæller Kirsten Christensen.
Undersøgelser på Nationalmuseet afslører, at der er tale om birketræsbeg. Begflagerne har tydelige aftryk af træskrinets overflade på den ene side og aftryk af skind på den anden.
Meget tyder på, at begen har været brugt til at holde en skindforing fast på indersiden af et træskrin; en form for klædekiste eller hatteæske til en fin guldprydet dragt eller hovedbeklædning.
Nordeuropas guldrigeste område Det kommer ikke bag på museumsfolkene, at de mange guldspiraler dukker op netop ved Boeslunde. Området rummer nemlig nogle af de største guldfund fra Nordeuropas bronzealder.
Kirsten Christensen fortæller, at ud over de fire guldringe, som udløste udgravningen, er der på samme matrikel fundet seks andre store og tunge guldringe. Og i 1800-tallet fandt nogle lokale husmænd ad to omgange seks guldskåle ved Borgbjerg Banke, der ligger godt 500 meter derfra.
- Ringene vejer til sammen 3,5 kilo, og regner vi skålene, som vejer mere end et kilo, med, så bliver det til et af de største guldfund fra bronzealderen i Nordeuropa. Det viser, at stedet havde en helt særlig betydning for bronzealderens mennesker, når de valgte at ofre flere kilo guld, siger Kirsten Christensen.
Ofret til solen
Flemming Kaul er overbevist om, at Boeslunde i bronzealderen var et særligt helligt sted, hvor datidens folk udførte deres ritualer og ofrede guld til de højere magter. De store tunge edsringe af guld, som kan veje mere end et halvt kilo, finder man altid i offersammenhænge. Derfor har de haft en helt særlig status, mener Flemming Kaul.
Han forestiller sig, at guldspiralerne og edsringene tilhørte en form for præstekonge.
- Måske bar præstekongen en guldring om sit håndled, og guldspiralerne sad på hans kappe eller hans hat, hvor de under rituelle solceremonier skinnede som solens stråler. Netop solen var et af de helligste symboler i bronzealderen, og guldet havde givetvis en særlig magi. Det har solens farve, og det skinner som solen, og fordi guld er uforgængeligt, så indeholder guld også noget af solens kraft, forklarer han.
Derfor ofrede man præstekongens rigdomme til solen eller gemte dem af vejen i en trækasse mellem ceremonierne, foreslår Flemming Kaul.
Arkæologerne på Nationalmuseet og Museum Vestsjælland er overbeviste om, at der stadig gemmer sig guld ved Boeslunde. Derfor fortsætter Museum Vestsjælland eftersøgningen sammen med egnens amatørarkæologer, og de forventer, at metaldetektorerne fortsat giver gyldne udslag.
Selvom guldspiralerne blev fundet ved museernes arkæologiske udgravning, vil Nationalmuseet udbetale danefædusør.


Fra Museum Vestsjælland:
Mystiske guldspiraler fundet i Boeslunde
Guldspiralerne fra Boeslunde er cirka tre centimeter lange. De er fremstillet af 0,1 millimeter tyk guldtråd og vejer cirka 0,1 gram hver. Foto: Morten Petersen, Museum Vestsjælland.
For to år siden fandt amatørarkæologerne Christian Albertsen og Hans Henrik Hansen fire armringe, såkaldte edsringe af guld, og derfor valgte Museum Vestsjælland at grave på fundstedet for at se, om der var mere i jorden. Ved udgravningen blev der fundet nogle små spiraler, hvoraf Christian Albertsen fik den ene. Denne spiral blev taget med til en guldsmed, der kunne fastslå, at den mystiske genstand var af guld. På baggrund heraf besluttede Museum Vestsjælland at gennemføre endnu en udgravning på stedet og denne gang i samarbejde med Nationalmuseet, for at få så mange øjne som muligt på dette spektakulære fund. Ved udgravningen blev der fundet op i mod 2000 guldspiraler på op til tre centimeters længde og fragmenter af guldspiraler. De er fremstillet af meget tynd, flad guldtråd og daterer sig til bronzealderen i tidsrummet 900 – 700 f.Kr.,
De cirka 2000 guldspiraler fra Boeslunde i al deres pragt. Foto: Morten Petersen, Museum Vestsjælland.



Guldspiralerne blev udgravet inden for et område på nogle få kvadratmeter. De lå fordelt i to koncentrationer. I den ene lå de på række eller i små bundter af tre eller fire stykker sammen. I den anden, som er særlig interessant, lå spiralerne samlet i en bunke. Ved udgravning af guldspiralerne fandtes nedenunder nogle sorte flager, som lignede beg, der har været en del af et træskrin, hvori spiralerne har ligget. De sorte flager har nu været en tur på Nationalmuseet, hvor man har fundet ud af, at der er tale om birketræsbeg, hvor der er tydelige aftryk af træskrinets overflade på den ene side og aftryk af skind på den anden. Meget tyder på, at begen har været brugt til at holde en skindforing fast på indersiden af et træskrin med barklåg. En form for klædekiste eller hatteæske til en fin guldprydet dragt eller hovedbeklædning.
Mange af guldspiralerne lå i en bunke omgivet af flager af birketræsbeg, hvoraf en stor, gråsort flage ses øverst til venstre i billedet. Begen fungerede som et klæbemiddel, som holdt pelsforet fast i en ”hatteæske” af træ. Foto: Flemming Kaul, Nationalmuseet



Flager af birtketræsbeg fundet under guldspiralerne. Foto: Flemming Kaul, Nationalmuseet



På Museum Vestsjælland og Nationalmuseet er vi overbeviste om, at der stadig gemmer sig guld ved Boeslunde. Derfor fortsætter Museum Vestsjælland eftersøgningen sammen med egnens amatørarkæologer.

Korsfibel
Kristendommen vandt langsomt indpas i det danske område i løbet af vikingetiden. Det kan ikke mindst aflæses på smykkeformerne fra denne periode, hvor der på samme tid er former med klare referencer til kristne symboler og den nordiske asetro.
Månedens detektorfund i maj 2015 er eksempel på et smykke med kristen symbolik. Det er en såkaldt korsfibel i fortinnet eller forsølvet bronze. Motivet er naturligvis det kristne kors.
Smykket er en særform af den såkaldte Råhedetype, opkaldt efter en lokalitet sydvest for Ribe, hvor der indtil videre er fundet flest af denne type dragtsmykker. Korsfiblen er fra ældre vikingetid, formentlig den sidste halvdel af 800-tallet.
Dragtsmykke
FrA WWW.VIBORGSTIFTSMUSEUM.DK: Dragtsmykke fra vikingetiden
Månedens detektorfund i april 2015 er gjort af Claus E. Rasmussen ved Lee. Fotoet har Claus selv taget.
Vinteren er så småt ved at slippe sit frosne greb i den danske muld og detektorfundene er igen begyndt at dukke frem. Det fineste fund vi indtil nu i 2015 har fået ind på Viborg Museum er et dragtspænde, en såkaldt skivefibel. Den er udført i sølv med forgyldt forside, hvor der er indlagt niello i mønstrets fordybninger. Niello er en teknik, hvor man tilfører fordybninger en svovlberiget sølv/bly-legering, hvorved fordybningerne fremstår sorte og giver kontrast til den øvrige blanke flade.
Smykket er udført i den nordiske dyrestil Borrestil, hvilket daterer smykket til omkring 900 e.Kr.
Der ses flere gennemboringer i smykket. Disse har formentlig været til ophæng af mindre kæder eller påsyning. Bagsiden er flad, hvilket ofte ses ved patricer, men da denne er forgyldt og har rester af niello er det ikke en patrice.
På bagsiden ses desuden mulige rester af jernnålefæste.
Offerøkse
Månedens detektorfund er en ca. 2.700 år gammel celt, dvs. en lille bronzeøkse med dølle. Øksen er fra midten eller sidste del af yngre bronzealder og sådanne celte findes sjældent i grave. I stedet findes de midt ude på marker og i fugtige lavninger, og som regel på steder, hvorfra vi ikke kender andre fund. Celtene hører til blandt de mere sjældne detektorfund. I modsætning til andre af bronzealderens ofringer er celtene måske givet til ’guderne’ af den enkelte familie.
Højstatussmykke
Højstatussmykke
Til venstre fragmentet af rygknapfibel med indlagte granatsten og rester af forgyldning, som Peter Werner fandt ved Ormstrup Gods. Til højre en stregtegning af en hel rygknapfibel, der også er fra yngre germansk jernalder (tegning efter Ørsnes 1966).
Kun ganske sjældent ser vi hele eller endog fragmenter af de såkaldte rygknapfibler fra yngre germansk jernalder. Sådanne dragtsmykker har været fint udformet og med indlagte røde granatsten. Smykker af denne type er lavet af specialister og har været kostbare at anskaffe sig. Således regner vi arkæologer med, at det har været en type, som har været forbeholdt samfundets elite.
I slutningen af 2014 fik museet indleveret et stykke af netop en rygknapfibel med indlagte granatsten. Fiblen er lavet i bronze, men har oprindeligt været guldbelagt. Finderen Peter Werner oplyste, at han intensivt søgte området igennem, hvor han fandt fragmentet, for at finde den eller de resterende dele af rygknapfiblen. Desværre uden held.
På trods af, at vi ikke har hele smykket, giver det dog os en oplysning om, at der formodentlig også i yngre jernalder boet en betydningsfuld slægt ved Ormstrup Gods, hvor smykket blev fundet.