DropDownMenu


Guldhornene

Guldhornene
Fra Nationalmuseet (www.natmus.dk):
Oldtid (indtil år 1050) / Yngre jernalder (400-800) /

Nogle af de mest omtalte fund fra Danmarks oldtid er guldhornene. Dels er de unikke, dels har deres skæbne været meget dramatisk. Guldhornene blev lavet omkring år 400 e.Kr. De var udsmykket med både romerske og nordiske motiver. Deres samlede vægt var næsten syv kilo. Det lange horn blev fundet 1639 ved Gallehus nær Møgeltønder i Sønderjylland. Få meter borte fandt man i 1734 det korte horn med runeindskriften ekhlewagastiR : holtijaR : horna : tawido, på nudansk Jeg Lægæst, Holts søn (eller fra Holt), gjorde hornet. Begge guldhorn blev stjålet og omsmeltet i 1802, så deres udseende kendes udelukkende fra billeder fra 1600- og 1700-tallet. Derfor er mange detaljer usikre. De krumme kopier, som blev fremstillet i 1859-60, er for store, men viser antagelig den rigtige form, mens det snoede sæt fra 1970’erne har den rigtige størrelse.


Det første guldhornstyveri

Med tiden kom begge guldhornene til at indgå i Det Kongelige Kunstkammer, der lå i den bygning, hvor Rigsarkivet ligger i dag. Men natten mellem den 4. og 5. maj 1802 blev der begået et indbrud. Tyven stjal begge hornene, som han umiddelbart efter omsmeltede. Forbryderen var Niels Heidenreich, der var tidligere dømt for falskmøntneri. Han var dog blevet benådet i 1797, hvorefter han slog sig ned som guldsmed. Hans forretning gik ikke godt. Det forsøgte han at lave om på, da han med en falsk nøgle fik adgang til guldhornene. Begge hornene tog han med hjem til sin bolig på hjørnet af Larsbjørnsstræde og Studiestræde. Guldhornene blev slået itu og derefter omsmeltet. Guldet blev brugt til at lave efterligninger af indiske mønter og spænder. Datidens købere blev siden hen tvunget til at indlevere guldet til staten, der derefter omsmeltede oldtidsguldet til mønter. To par øreringe, lavet af guldet fra guldhornene, fik staten dog ikke fat i. De findes i dag i Museet i Ringe og Nationalmuseet. Det ene par øreringe er udstillet sammen med kopierne af guldhornene.


Spentrupfundet

Fra natmus.dk:
Morten Kris Nielsen fandt guldet med sin metaldetektor ved Kirkemose nær Spentrup ved Randers. Han var sikker på, at der var mere i jorden, og han tog ikke fejl.
Allerede samme dag fandt han mere af spændet - en såkaldt fibula - samt nogle små fugleformede hængesmykker af guld.
Da museets senere gravede på stedet, fandt arkæologerne flere hængesmykker, så der er i alt 10 samt en guldring og endnu et stykke af fibulaen, der har holdt kvindens kappe sammen.
Morten Kris Nielsen har gjort det helt rigtige. Han kom til museet med det samme, og han har ikke renset smykket, og det er meget vigtigt, siger Benita Clemmensen.
Det betyder, at museets konservatorer har fundet rester af opløst glas i nogle af de fine områder, der er i fibulaen, og de ville ikke have været der, hvis smykket var blevet renset.
Kvinde fra eliten
Også Nationalmuseets danefæekspert, arkæolog Peter Vang Petersen, spærrede øjnene op, da han så billeder af guldskatten.
Vi kender kun en håndfuld af disse store fibulaer af guld. De er fremstillet i Danmark af guld fra Romerriget og halvædelsten importeret fra Skandinavien eller Centraleuropa. Kun kvinder fra samfundets absolutte elite har båret sådan er guldfibula, siger han.
Guldskatten fra Kirkemosegård udstilles midlertidigt på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers fra 29. november til 19. december.
Derefter indleveres fundet til Nationalmuseet, hvor det skal indgå i særudstillingen "Danefæ" som åbner sidst i januar 2014.

Guldfibula fra Spentrup
Fibula: Den otte centimeter lange guldfibula er prydet med perletråd langs kanten og granulation af små perletråde, der dækker hele overfladen. I nogle af indfatningerne er der velbevarede røde sten – antageligt granater - mens der i andre er rester af gulgrøn masse; måske nedbrudt glas. Rygknappen har oprindelig siddet på bøjlen. Nederst på fibulaen ses en stiliseret fugl set fra oven. Fuglen har tydeligt næb, hoved og hale. Foto: Hans Grundsøe, Museum Østjylland.

Rideudstyr
Hesteseletøj
En sensommerdag i august gjorde detektorfolkene Rene Skjødt og Søren Lund Thomsen deres livs bedste fund på en bakkeknold vest for Gl. Skørping.
I løbet af kort tid havde de fundet ca. 40 bronzegenstande bl.a. en lille ornamenteret bronzeøkse og flere dele af kvindesmykker fra et oppløjet depotfund nedgravet ca. 800 f. Kr. De havde desuden lokaliseret stedet, hvorfra fundene kom og kontaktede derefter Nordjyllands Historiske Museum, som hurtigt rykkede ud.
Den efterfølgende udgravning afslørede resterne efter et lerkar, hvori man havde nedlagt diverse kvinde- og mandsudstyr af bronze, men også en edsring af guld. Den største overraskelse var dog, at fundet også indeholdt ca. fire meter 2800 år gamle læderremme til seletøj og tømmerne og andet hesteudstyr af bronze. Dele af hovedtøjet var også bevaret. I flere tilfælde sad bronzerne stadig på læderet. Dette er ikke set før i Nordeuropa, og det giver nogle enestående muligheder for at rekonstruere dele af hovedtøjet.
Blandt bronzerne, der indgår i hovedtøjet, var fire såkaldte kindstænger, som har haft den funktion, at de skulle holde bidslet på plads. Også rasleblik, prydknapper og store smykkeplader indgår i fundet, som omfatter flere hundrede genstande og fragmenter.
Antallet af kindstænger, beslag mv. viser, at genstandene repræsenterer udstyr til et hesteforspand. Disse blev igennem bronzealderen bl.a. brugt til at trække tohjulede stridsvogne, som dem man fx finder afbilledet på nordens helleristninger og som gennem en periode også var Nærøstens fortrukne krigsvåben.

Detektormand finder sjældne guldfugle
Det 1500 år gamle smykkesæt af guld består af et dragtspænde - en såkaldt rygknapfibula - en fingerring samt 10 hængesmykker.
Kirkemosegård-guldet: Det 1500 år gamle smykkesæt af guld består af et dragtspænde - en såkaldt rygknapfibula - en fingerring samt 10 hængesmykker. Dragtspændet har formodentlig siddet midtfor på brystet, hvor den har holdt kvindens kappe sammen, mens hængesmykkerne har været arrangeret i en halskæde. Foto: Hans Grundsøe, Museum Østjylland.
Fibula: Den otte centimeter lange guldfibula er prydet med perletråd langs kanten og granulation af små perletråde, der dækker hele overfladen. I nogle af indfatningerne er der velbevarede røde sten – antageligt granater - mens der i andre er reste Fibula: Den otte centimeter lange guldfibula er prydet med perletråd langs kanten og granulation af små perletråde, der dækker hele overfladen. I nogle af indfatningerne er der velbevarede røde sten – antageligt granater - mens der i andre er rester af gulgrøn masse; måske nedbrudt glas. Rygknappen har oprindelig siddet på bøjlen. Nederst på fibulaen ses en stiliseret fugl set fra oven. Fuglen har tydeligt næb, hoved og hale. Foto: Hans Grundsøe, Museum Østjylland.
Museum Østjylland har foretaget en mindre arkæologisk udgravning på lokaliteten. Udgravningen afslørede, at guldet formodentlig er lagt ned i kanten af et vådområde. Foto: Benita Clemmensen, Museum Østjylland.
Her er amatørarkæolog Morten Kris Nielsen, der har ledt Museum Østjylland på sporet af guldskatten, da han søgte med sin metaldetektor på en mark i nærheden af Spentrup ved Randers. Foto: Lisbeth Wincentz Rasmussen, Museum Østjylland.
Konservator Carsten Korthauer fra Museum Østjylland har nænsomt renset den flotte guldfibula for jord. Foto: Benita Clemmensen, Museum Østjylland.
Amatørarkæolog finder sjælden guldskat med hidtil usete fugleformede hængesmykker nær Spentrup nord for Randers.
- Jeg ved, der ligger mere i jorden derude.
Med disse ord afleverede amatørarkæolog Morten Kris Nielsen en tidlig morgen i september i år et fragment af en guldfibula til arkæolog Benita Clemmensen på Museum Østjylland. Guldet havde han fundet med sin metaldetektor ved Kirkemosegård nær Spentrup ved Randers.
Og Morten Kris Nielsen tog ikke fejl: Allerede samme dag havde han fundet mere af fibulaen samt nogle små fugleformede hængesmykker af guld. Ved Museum Østjyllands efterfølgende udgravning på stedet fandt arkæologerne flere hængesmykker, så der er i alt 10 samt en guldring og endnu et stykke af fibulaen, som er en sikkerhedsnål, der har holdt kvindens kappe sammen.
Museum Østjylland har nu udgravet hele skatten, som oprindelig var lagt ned i en mose som et offer til guderne engang i begyndelsen af 500-tallet e.Kr.
- Vi har ikke tidligere oplevet lignende fund i Østjylland, så det er noget enestående, fortæller Benita Clemmensen om det opsigtsvækkende guldfund, der 35 gram i alt.
Hun forklarer, at det ikke er guldets vægt, der er opsigtsvækkende, men i stedet det meget imponerende guldsmedehåndværk. Fibulaen er fremstillet af guldblik viklet omkring en kerne af ler. I nogle af indfatningerne er der velbevarede, røde halvædelstene. Det er antageligt granater, mens der i andre er rester af en gulgrøn masse, som måske er rester af nedbrudt glas.
Også Nationalmuseets danefæekspert, arkæolog Peter Vang Petersen, spærrede øjnene op, da han så billeder af guldskatten.
- Vi kender kun en håndfuld af disse store fibulaer af guld. De er fremstillet i Danmark af guld fra Romerriget og halvædelsten importeret fra Skandinavien eller Centraleuropa. Kun kvinder fra samfundets absolutte elite har båret sådan en guldfibula, fortæller han.
I guldskatten er seks af de små hængesmykker formet som stiliserede fuglehoveder, ligesom guldfibulalen også er udsmykket med en stiliseret fugl.
Begge arkæologer er enige i, at fuglene sandsynligvis forestiller ravne, og netop ravne optræder sammen med guden Odin i den nordiske mytologi. Odin og ravne i almindelighed forbindes ofte med død og krig. Der kan være tale om Odins ravne, Hugin og Munin, som ifølge nordisk mytologi hver dag bringer Odin nyt om, hvad der er sket i den nordiske verden.
Ofret af frygt for Ragnarok
Selvom Randersegnen er kendt for en del kostbare skattefund og rige landsbyer fra 500-tallet, så er det første gang, arkæologerne har fundet noget ud over det sædvanlige i Spentrup.
- Det her helt unikke skattefund viser, at der for 1500 år siden boede så velhavende mennesker på egnen ved Spentrup, at de kunne ofre så kostbare genstande, og det var mennesker, hvis magt og anseelse har rakt langt ud over den lokale landsby, siger, Benita Clemmensen. Hun håber på, at hun engang i fremtiden finder frem til deres landsby og gravplads og på den måde kan afsløre noget om, hvem ejeren var.
Peter Vang Petersen har et bud på, hvorfor man valgte at ofre guldet til guderne: Guld var nemlig gudernes foretrukne metal, og meget store mængder guld blev ofret til guderne netop på det her tidspunkt, som var den mest guldrige periode, vi kender fra oldtiden. Det hænger måske sammen med en begivenhed i år 536, hvor solen formørkedes, og vinteren ikke hørte op.
Det naturfænomen er der oplysninger om i skriftlige kilder både i Europa og i Kina, og det skyldes sandsynligvis askepartikler fra et stort vulkanudbrud et sted på jorden.
- I Norden er det nærliggende, at folk troede, at den såkaldte Fimbulvinter indfandt sig. Det betød, at jordens undergang – kendt som Ragnarok – var nær. Derfor valgte man at ofre det dyrebareste, man ejede, nemlig gudernes eget metal for at formilde dem, forklarer Peter Vang Petersen.
Guldskatten fra Kirkemosegård udstilles midlertidigt på Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers fra den 29. november til 19. december. Derefter indleveres fundet til Nationalmuseet, hvor det skal indgå i særudstillingen Danefæ som åbner sidst i januar 2014.
For yderligere oplysninger kontakt:
Benita Clemmensen, museumsinspektør Museum Østjylland. Tlf.: 87 12 26 34 /41 10 80 04
Morten Kris Nielsen, finder – kontakt til finder foregår gennem Benita Clemmensen
Peter Vang Petersen, museumsinspektør Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 57
Henrik Schilling, presseansvarlig Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16

Sølvfibel fra Løvskal

Månedens detektorfund i november 2014 er gjort af Brian E. Christensen Vest for Skjern ved Løvskal.
Det er altid spændende når detektorfolkene kommer med deres må poser med nye fund. Her kan være kobbermønter fra middelalderen, dragtsmykker fra jernalderen, stumper af bronzeøkser fra bronzealderen og engang imellem er et stykke, hvor vi pludselig står ansigt til ansigt med en person fra oldtiden.
Det er tilfældet med en lille ca. 6 cm lang sølvfibel (dragtspænde) udformet som en fugl set fra oven. Fiblen er fra yngre germansk jernalder og således omkring 1300-1500 år gammel. Fra fuglens ryg kigger en mand med sine to kuglerunde øjne på os. At det er en mand viser hans fine tilspidsede skæg. Motivet tolkes oftest som en ravn, og det er jo oplagt at tænke på Odins ravne Hugin og Mugin.
Som en lille ekstra feature har Peter Werner fået lavet en 3-d scanning af ravnefiblen.